DAMS fortsætter hvor de slap i 2013. Det franske mesterteam, der tog kørertitlen i FR3.5 med Kevin Magnussen sidste sæson, satte fredag tempoet med Carlos Sainz i de to testsessioner på Monza.

Marco Sørensen var sekser i første session, 0,8 sekunder efter Red Bulls spanske juniorkører. I anden session var det igen sønnen af den tidligere, dobbelte rallyverdensmester, der var hurtigste mand med tider, der var godt et halvt sekund hurtigere end i første session.

Denne gang var det dog en noget tættere affære, og selvom Marco Sørensen her var syver til slut, var det blot med en margin på 0,4 sekunder. Top 15 var inden for et sekund i en tæt session.

Formula Renault 3.5 kører kvalifikation og første løb lørdag.

Se resultatet af session 1 her (åbner pdf i nyt vindue)

Se resultatet af session 2 her (åbner pdf i nyt vindue)