Den kommende weekend byder på den længe ventede sæsonstart på FIA Formula 3 Championship, der afvikles i rammeprogrammet til det spanske Formel 1 Grand Prix i Barcelona.
Frederik Vesti stiller til start for sit nye team ART Grand Prix. Det er sydjydens andet år i serien, og han må som officiel Mercedes Junior-kører affinde sig med en favoritrolle i mesterskabet. Løbets anden dansker Oliver Rasmussen er derimod debutant, og kører for det tyske HWA team.
I lighed med Formel 2 er løbsformatet ændret i år, med træning og kvalifikation fredag, to sprintløb lørdag og hovedløbet søndag. Løbene er dog kortere og der er ikke pitstop som i Formel 2. Tidsplanen på Circuit de Barcelona-Catalunya: 

Fredag:         
10:05-10-50  Træning
13.35-14:05  Kvalifikation
Lørdag:
10:35-11:15  Sprint 1
16:45-17:25  Sprint 2
Søndag:
12:05-12:45  Mainrace

Løbene kan følges på TV3, se hvornår på viasat.dk.

Denne nyhed er fra DASUs elitenyhedsbrev – det kan du selv få direkte i indbakken.

Foto: Clive Mason – Formula 1/Formula Motorsport Limited via Getty Images