GT World Challenge Europe Endurance Cup får sæsonstart i weekenden. Seriens første afdeling køres i Frankrig på Circuit Paul Ricard, og fem danskere er til start. Blandt andet debuterer Conrad Laursen i den hårde GT-serie hos Kessel Racing, i en McLaren kører Largim Ali også med i serien for første gang.
Løbet på den sydfranske bane køres over seks timer med et felt på hele 58 biler fordelt på fire klasser.
Sekstimersløbet starter kl. 18:00 på lørdag, og det kan ses live på YouTube.
Danskerne i GT World Challenge Europe Endurance Cup Circuit Paul Ricard 2025
Pro
Marco Sørensen og Nicki Thiim – #7, Comtoyou Racing
– Aston Martin Vantage AMR GT3 EVO
Gold
Largim Ali – #5, Optimum Motorsport
– McLaren 720S GT3 EVO
Sebastian Øgaard – #88, Tresor Attempto Racing
– Audi R8 LMS GT3 EVO II
Bronze
Conrad Laursen – #74, Kessel Racing
– Ferrari 296 GT3
Foto: SRO / JEP