Nico Rosberg fik for andet år i træk muligheden for at trykke Prins Albert i hånden, da tyskeren vinder foran en frustreret teamkammerat, der i den sidste tredjedel af løbet måtte slås med skidt i øjet.
Det var en dramatisk start. Pastor Maldonado stallede sin Lotus på gridden før formationsomgangen, blev skubbet i pit, hvor venezuelaneren måtte starte fra. Dog var det en stakket frist, da han kort efter måtte pitte endeligt.
Ind i Mirabeau blev Perez sendt i muren med hjælp fra Jenson Button. Force Indiaens ‘parkering’ var så uheldig, at Bernd Mayländer måtte i aktion i safetycaren allerede her. Flere benyttede den periode til at pitte, herunder Sutil og Grosjean.
Kimi Räikkönen fik en formidabel start og skød op på tredjepladsen, da Ricciardo får en meget dårlig start og holder Alonso tilbage. På fjerde omgang trækker safetycaren ind, og løbet går i gang igen – undtaget for Sebastian Vettel, der taber fart og sejler ned gennem feltet. Et pitstop byder ikke på en løsning, men nærmere kun eder fra den frustrerede verdensmester, og Red Bull-raceren må parkeres i pitgaragen efter at have sat sig fast i første gear.
På 25. omgang crasher Adrian Sutil på vej ud af tunnelen, hvor han tager bagenden på Sauberen under nedbremsningen. Selvom den holder parkeret i afkørselsarealet, kommer der igen safetycar, og det bringer en masse strategi ind i spillet.
Nærmest hele feltet – Massa undtaget – pitter ved først mulige lejlighed. Det bander Lewis Hamilton over, der hele løbet har skygget teamkammerat Rosberg. Briten virker tydeligt frustreret over den missede mulighed for at køre en alternativ strategi end søsterbilen.
Også begge McLaren pitter – Kevin Magnussen fra sjettepladsen og Jenson Button fra niendepladsen. Magnussen må dog helt op at stå på bremsen, da Toro Rosso-teamet sender Jean-Eric Vergne lige ud foran danskeren. Den usikre udkørsel straffes dog også med en stop-and-go-straf.
Inden safetycar-perioden er ovre bremser Magnussen sig dog forbi Vergne på egen hånd. Da det ikke er tilladt før safetycarstregen, må danskeren afgive placeringen til franskmanden igen, og Nico Hülkenberg er lynhurtig og udnytter den situation til også at overhale danskeren. Ærgerligt, da han på det tidspunkt så ud til at kunne køre femtepladsen hjem i løbet, hvis stillingen holdt – og Massa, der helt som ventet, senere måtte pitte fra supersofts.
Imellemtiden må Räikkönen pitte igen, da han angiveligt under safetycar er blevet ramt af en af Marussia-racerne.
Med fem omgange igen er Magnussen helt i gearkassen på Hülkenberg, men pludselig går Button forbi danskeren på start/mål-langsiden netop som Hamilton og Ricciardo skal til at overhale med en omgang.
Magnussen har angiveligt et problem med motoren, og det koster placeringer. Kimi Räikkönen prøver ind i hårnålen at gå forbi danskeren, kommer over curben og klemmer danskeren, så de holder stille med næserne peget ind mod muren.
Magnussen kommer dog igang igen og sætter umiddelbart efter personligt bedste omgangstid, men redder en tiendeplads i mål.
Efter Rosberg, Hamilton og Ricciardo kommer Fernando Alonso og altså Nico Hülkenberg, Jenson Button, Felipe Massa, en jublende Jules Bianchi i Marussia – første point til holdet, Romain Grosjean og så en uheldig Kevin Magnussen til sidst.
Resultatet fra Monacos Grand Prix 2014 følger:
| 1 | Nico Rosberg | Mercedes | 78 omg |
| 2 | Lewis Hamilton | Mercedes | +9.2 sek. |
| 3 | Daniel Ricciardo | Red Bull Racing-Renault | +9.6 |
| 4 | Fernando Alonso | Ferrari | +32.4 |
| 5 | Nico Hulkenberg | Force India-Mercedes | +1 omgang |
| 6 | Jenson Button | McLaren-Mercedes | +1 |
| 7 | Felipe Massa | Williams-Mercedes | +1 |
| 8 | Jules Bianchi | Marussia-Ferrari | +1 |
| 9 | Romain Grosjean | Lotus-Renault | +1 |
| 10 | Kevin Magnussen | McLaren-Mercedes | +1 |
| 11 | Marcus Ericsson | Caterham-Renault | +1 |
| 12 | Kimi Räikkönen | Ferrari | +1 |
| 13 | Kamui Kobayashi | Caterham-Renault | +3 |
| 14 | Max Chilton | Marussia-Ferrari | +3 |
| Ret | Esteban Gutierrez | Sauber-Ferrari | +19 |
| Ret | Valtteri Bottas | Williams-Mercedes | +23 |
| Ret | Jean-Eric Vergne | STR-Renault | +28 |
| Ret | Adrian Sutil | Sauber-Ferrari | +55 |
| Ret | Daniil Kvyat | STR-Renault | +68 |
| Ret | Sebastian Vettel | Red Bull Racing-Renault | +73 |
| Ret | Sergio Perez | Force India-Mercedes | |
| Ret | Pastor Maldonado | Lotus-Renault |



