Nico Rosberg var nærmest selv eneste rival i dagens kamp om pole position til Ungarns Grand Prix. Tyskerens teamkammerat Lewis Hamilton måtte udgå i Q1 med en brændende Mercedes.

Også ude i Q1 var Kimi Räikkönen i – endnu – en taktisk genistreg fra Ferrari-teamet, der for at spare dæk lod finnen blive i pit. Det udnyttede Jules Bianchi til at køre sig i Q2 på bekostning af finnen, der slukøret måtte træde ud af raceren.

Kevin Magnussen ramte dækmuren hårdt - men gik selv fra raceren (screenshot)
Kevin Magnussen ramte dækmuren hårdt – men gik selv fra raceren (screenshot)

Sikkert videre i både Q1 og 2 var Kevin Magnussen dog, men da uret skulle til at tælle ned til Q3, begyndte der at falde regn over Hungaroring. Rosberg, Magnussen og Button var de første på banen i håb om at sætte en tid, inden regnen tog til, men på den flyvende omgang kommer alle tre i problemer i sving 1. Værst var det dog for danskeren, der nærmest uden at tage farten af fortsatte ind i dækbarrieren og demolerede McLaren-raceren godt og grundigt.

En kortere rødflagsperiode fulgte, men da der atter blev grønt kunne Nico Rosberg i sit sidste forsøg snuppe pole position fra en stærkt kørende Sebastian Vettel. Valtteri Bottas tog med en tredjeplads endnu et godt kvalifikationsresultat foran Daniel Ricciardo, Fernando Alonso, Felipe Massa, Jenson Button, Jean-Eric Vergne og Nico Hülkenberg.

Magnussen starter dermed tier i morgendagens grandprix.

Resultatet af kvalifikationen til Ungarns Grand Prix 2014:

1 Nico Rosberg Mercedes 1:25.227 1:23.310 1:22.715
2 Sebastian Vettel Red Bull Racing-Renault 1:25.662 1:23.606 1:23.201
3 Valtteri Bottas Williams-Mercedes 1:25.690 1:23.776 1:23.354
4 Daniel Ricciardo Red Bull Racing-Renault 1:25.495 1:23.676 1:23.391
5 Fernando Alonso Ferrari 1:26.087 1:24.249 1:23.909
6 Felipe Massa Williams-Mercedes 1:26.592 1:24.030 1:24.223
7 Jenson Button McLaren-Mercedes 1:26.612 1:24.502 1:24.294
8 Jean-Eric Vergne STR-Renault 1:24.941 1:24.637 1:24.720
9 Nico Hulkenberg Force India-Mercedes 1:26.149 1:24.647 1:24.775
10 Kevin Magnussen McLaren-Mercedes 1:26.578 1:24.585
11 Daniil Kvyat STR-Renault 1:25.361 1:24.706
12 Adrian Sutil Sauber-Ferrari 1:26.027 1:25.136
13 Sergio Perez Force India-Mercedes 1:25.910 1:25.211
14 Esteban Gutierrez Sauber-Ferrari 1:25.709 1:25.260
15 Romain Grosjean Lotus-Renault 1:26.136 1:25.337
16 Jules Bianchi Marussia-Ferrari 1:26.728 1:27.419
17 Kimi Räikkönen Ferrari 1:26.792
18 Kamui Kobayashi Caterham-Renault 1:27.139
19 Max Chilton Marussia-Ferrari 1:27.819
20 Marcus Ericsson Caterham-Renault 1:28.643
21 Lewis Hamilton Mercedes
22 Pastor Maldonado Lotus-Renault