Rookie Oliver Turvey fra iSport-teamet tog sin  første GP2 Asia-sejr i weekendens første løb i Abu Dhabi. En start-mål-sejr foran Davide Valsecchi gav en dobbeltsejr til iSport International.

Turvey overtog føringen allerede i starten fra polesitter Charles Pic. Både Valsecchi og tredjeplacerede Jules Bianchi fandt vejen forbi Pic – Bianchi i forbindelse med det obligatoriske pitstop.

Alexander Rossi, der efter diskvalifikation torsdag måtte starte bagerst, arbejdede sig op gennem feltet til en sjetteplads. Samme tur havde svenske Marcus Ericsson taget fra en beskeden startposition. Svenskeren lå længe otter, men et uheld med Michael Herck satte Ericsson ud af spil. Det betød, at Max Chilton arvede ottendepladsen og dermed pole til sprintløbet.

Toppen i GP2 Asia på Yas Marina, første løb:

1 O. TURVEY, iSport International
2 D. VALSECCHI, iSport International
3 J. BIANCHI, ART Grand Prix
4 J. VILLA, Arden International
5 G. RICCI, DPR
6 A. ROSSI, MalaysiaQi-Meritus.Com
7 M. HERCK, DPR
8 M. CHILTON, Ocean Racing Technology
9 S. PEREZ, Barwa Addax Team
10 J. KRAL, Super Nova Racing

Lørdagens løb kan følges på livetiming med kommentarer her!

Foto: Alastair Staley, GP2 Series Media Service