Ronnie Bremer støtter, lige som de mange andre passionerede ambassadører, op om Wings for Life World Run løbet d. 3. maj, og er blevet udvalgt til at køre mållinje-bilen. Mållinje-bilen er en Mazda 6 stationcar som under løbet accelerer i fart og indhenter de 1500 deltagere en efter en.

“Jeg støtter op om Wings for Life World Run fordi jeg selv er racerkører og kender flere som lider under rygmarvsskader, bl.a min gode ven Jason Watt. Rygmarvsforskning får generelt ikke særligt meget støtte og derfor synes jeg det er fedt med sådan et her initiativ. Under selve løbet er jeg blevet udnævnt til cathercar driver og jeg skal dermed fange alle løberne bagfra og jeg glæder mig helt vildt og er sikker på d. 3 maj nok skal blive en sjov dag.”, udtaler Ronnie Bremer.

Wings for Life Run er et unikt løb. Det omfatter hele spektret af løbere, og alle ­– fra motionister til professionelle ultraløbere – kan deltage. Løbet har ingen fast afstand – deltagerne vil derimod blive forfulgt af en flytbar målstreg i form af en bil, der hele tiden accelererer i fart. Hver deltager i hele verden vil starte på nøjagtig samme tid, og aldrig har verden set et lignende løb.

Hele ideen bag løbet er at støtte organisationen Wings for Life’s mission, som er at forbedre forskningen inden for reparation af rygmarvsskader.

Som deltager bliver man ikke blot en del af en unik global sportsbegivenhed, men ligeledes bidrager man til kampen om at finde en kur for genetablering af nerveforbindelsen i rygmarven.

Tid og sted:

D. 3. maj 2015 kl. 13.00 i Aarhus

Det danske løb starter på Store Torv, hvor Aarhus Domkirke i dets smukke omgivelser, giver deltagerne en god start når de sætter i gang for at opnå eller endda overgå deres personlige mål! Løb for dem som ikke kan.

Tilmeldingen åbnede op d. 1. oktober og kan foretages på dette link www.wingsforlifeworldrun.com

Det koster 350 dkk at deltage og beløbet går ubeskåret til fonden Wings for Life Run.

Hvad er Wings for Life Verden Run?

Wings for Life Run er et unikt løb. Det omfatter hele spektret af løbere, og alle fra motionister til professionelle ultraløbere kan deltage. Løbet har ingen fast afstand, og hver deltager i hele verden vil starte på nøjagtig samme tid.

Rygmarvsforskning:

Det anslås at 3 millioner mennesker verden over lever med en rygmarvsskade. Hvert år øges antallet med 130 000. Rygmarvsskader medfører lammelse og den væsentligste årsag til skaden er for det meste trafikulykker.

Forskningen er primært finansieret af private bidrag i naturalier. Som en non-profit organisation er Wings for Life afhængig af støtte og donationer for at fortsætte deres forskning. Wings for Life Run kan garantere at 100% af alle donationer der modtages går direkte og ubeskåret til lovende forskningsprojekter.

Red Bull har har givet vinger fra starten – og er begyndt at sprede sine egne vinger rundt om i verden hurtigt.