Der bliver larm i den hellige bys gader fra 2013. Den italienske hovedstad kommer til at lægge asfalt til et F1 Grand Prix om tre år, hvis det står til Bernie Ecclestone.

F1’s bagmand udtaler til det tyske magasin Speedweek, at grand prixet i Roms gader er realitet fra 2013. Samtidig bliver kalenderen også udvidet.

– Rom kommer på kalenderen i 2013. Vi vil få 20 løb. Og teamsene vil være lykkelige for det, siger f1 supremo Ecclestone til magasinet.

Dermed bliver Rom endnu et supplement til bybaneløbene i Valencia og Singapore. 78-årige Ecclestone nævner også et gadeløb i New York som et stort ønske.

Tag med en tur rundt på banen – se video her på Racemag!

Foto: Mark Thompson/Getty Images