Da Allan McNish kørte galt i Audi #2 sluttede kampen om den overordnede sejr endeligt. I de sidste par timer var der ikke den store spænding i nogen af klasserne.
Det endte derfor med en overordnet sejr til Audi #1 med Fässler. Lotterer og Treluyer, foran Audi #2, som Tom Kristensen deler med McNish og Capello. En 1-2 sejr for Audi R18 E-tron Quartto, så succes for hybridbilen. Audi #4 blev nummer tre, mens Rebellion #12 brød lidt af Audi dominansen ved at slutte som nummer fire foran den sidste Audi. Rebellion blev derfor den bedste private LMP1.
I LMP2 var der omkring mellem et og to minutter i mellem de to forreste, men Starworks HPD #44 blev aldrig rigtigt truet til sidst, og tog sejren foran Thiriet #46 i Oreca Nissan. Nummer tre kom fra Pecom Racing #49 foran Signatech#26 og Greaves #42. Danske David Heinemeier Hansson endte som nummer syv i klassen.
Også GTE Pro var pladserne fordel allerede inden de sidste to timer. AF Corse #51 tog sejren foran Luxury Racing #59 og Aston Martin #97. AF Corse #71 sluttede foran Jan Magnussen, der endte som nummer fem i klassen efter problemer med Corvette-raceren igennem løbet.
Den eneste klasse, der var lidt spænding i, var GTE Am. Her var der 7 sekunder mellem den vindende Corvette #50 fra Labre og nummer to, IMSA #67 i Porsche. #67 fik dog en punktering med kun fire minutter tilbage, og var på det tidspunkt også mere end 20 sekunder efter den vindende bil. Nummer tre i klassen blev Krohn Racing. Den danske Aston Martin udgik efter otte timer efter en række problemer.
35 biler rullede rundt på banen, da klokken passerede 15:00 søndag. Dermed udgik der 21 biler i årets Le Mans.