Forventninger til “hjemmeholdet” bestående af Michael Schumacher og nykårede formel 1 verdensmester Sebastian Vettel, var store inden Race of Champions, og de to tyske verdensmestre leverede varen og kørte sig relativt sikkert til finalen. Her ventede et møde med England og to yderst erfarne standardvogns kørere, Jason Plato og Andy Prialux.

Første stik i finalen gik til Michael Schumacher som vandt over Jason Plato i den lille KTM X-Bow. Herefter var det Vettel mod Prialux i Audi A8, og her var det WTCC køreren som kunne trække sig ud som vinder at et tæt heat.

Med et heat til hver land, skulle der en tie break til for at finde vinderen, og her var det Michael Schumacher mod Andy Prialux i den lille specialbyggede ROC bil. Den tidligere tyske formel-1 mester kom bedst fra start, og holdt sit marginale forspring hele vejen igennem heaten, og kunne derfor køre en sejr hjem for Tyskland for fjerde år i træk.