I gnister, røg og damp udgik Sebastian Vettel fra en klar føring i Koreas Grand Prix. Endnu er problemet ikke identificeret, men Renault, der leverer motor og gearkasse til Red Bull Racing, beklager nu offentligt den dyrebare exit.

– Renault må undskylde til hele teamet for motorhavariet på Sebs bil. Vi må undersøge nærmere, inden vi giver detaljer om fejlen – det var en motor, der kørte sit tredje grand prix, men det var naturligvis ikke ventet, siger Fabrice Lom, der er ansvarlig for Renaults kundeprogram.

– Sikke et dårligt resultat for os, vi scorede ikke nogle point efter vi startede i første række – det er en kæmpe skuffelse, siger Lom videre.

Den franske leverandør var dog helt uden skyld i Mark Webbers exit, der skyldtes en kørerfejl.

Foto: Clive Mason/Getty Images