Kevin Magnussen ser ud til at skulle køre Formel 1 for Renault i år, mener Autosport at vide.
Det engelske magasins kilder har bekræftet, at Kevin Magnussen skal være meget tæt på at skrive under hos Renault, før en endelig præsentation kan ske i Paris på onsdag.
Autosport skriver, at uoverensstemmelserne mellem Renault og den nuværende kører Pastor Maldonados mangeårige sponsor, PDVSA, er grunden til et brud skal være under opsejling.
PDVSA har på det seneste været i vælten på baggrund af den store politiske og økonomiske uro i Venezuela – og derudover blev PDVSA også forbundet med en række andre sager, som har forværret virksomhedens omdømme.
Autosport vurderer dog samtidigt, at der er en meget lille chance for, at PDVSA og Renault kan finde tilbage til forhandlingsbordet for at lave en ny kontrakt, og dermed sikre Pastor Maldonado sædet.
Men det vurderes højest usandsynligt, og det skal have bragt Kevin Magnussen i spil.
Manor F1 har fortsat to ledige sæder, og her har Kevin Magnussen længe været nævnt som et bud, men med den seneste udvikling kan det også være en mulighed for Pastor Maldonado – skulle Renault droppe ham, og skulle PDVSA fortsat være interesserede i at sponsorere den venezuelanske kører, som efter sigende har bragt et bud på $46 millioner stort sponsorat til Renault – et sponsorat, der nu ser ud til at forblive en idé.
Ifølge Autosport var der møder mellem Renault og PDVSA i Venezuela for et par uger siden, men uden forvarsel skal PDVSA have opgivet videre forhandlinger i denne uge. Som reaktion har Renault angiveligt holdt møder med Kevin Magnussen, og nærmer sig en afgørelse.
Se årets Formel 1 kalender 2016 0g se hvor Kevin Magnussen skal køre i år.



