Kimi Räikkönen sluttede søndagens sidste træning af med hurtigste tid 1:22.030, som også er den hurtigste tid sat på Catalunya under samtlige tests.
Vettel havde ikke en god dag i dag. Han fik problemer med gearkassen, og fik kun kørt 15 omgange i formiddagens træning. Det blev til kun til få omgange mere, da han først kom ud knapt ti minutter før testen sluttede. Han endte med dagens dårligste tid på grund af de få omgange.
McLaren havde Lewis Hamilton i bilen i dag. De havde en rigtig god test session med 115 omgange, hvor der blevet testet forskellige dæktyper. Derudover blev der kørt omgange med både lidt og meget brændstof – det handler om at prøve bilen og opsætninger af med forskellig vægt.
Fernando Alonso I Ferrari havde også en dag med mange omgange, og fik anden bedste tid lige efter Räikkönen. Massa og Alonso har de seneste dage fået rettet meget op på et ellers ikke tilfredsstillende testforløb i pre-sæsonen. Det tyder de efterhånden har fundet den rette opsætning til bilen. Ferraris udfordring er, at bilen kun leverer toppræstationer i et meget snævert felt. Det betyder at små ændringer med hensyn til vægt og aerodynamik gør at bilen pludseligt kører meget langsommere.
Med denne test sluttede den officielle formel 1 test også, så nu går det snart løs i Melbourne den 18. marts. Det bliver i kvalifikationen den 17. marts vi rigtigt får styrkeforholdet mellem de forskellige temas at se.
Dagens resultat:
1 Räikkönen Lotus 1:22.030
2 Alonso Ferrari 1:22.250 +0.220
3 Senna Williams 1:23.296 +0.266
4 Hulkenberg Force India 1:22.312 +0.282
5 Kobayashi Sauber 1:22.386 +0.356
6 Hamilton McLaren 1:22.430 +0.400
7 Petrov Caterham 1:22.795 +0.765
8 Schumacher Mercedes 1:22.939 +0.909
9 Ricciardo Toro Rosso 1:23.393 +1.317
10 Maldonado Williams 1:23.430 +1.363
11 Vettel Red Bull 1:23.608 +1.578



