Med kun en uge inden sæsonstarten i Formula 1 World Championship 2023, kan MoneyGram Haas F1 Team se tilbage på tre produktive dage i Bahrain.

Generelt set var der relativt få problemer ned gennem feltet, men Haas-teamet oplevede et næsten fejlfrit testforløb – kun en mindre speederproblem ramte teamet på førstedagen.

414 omgange blev det til teamet i alt, det placerer dem på fjerdepladsen over antal kørte omgange. Og særligt sidstedagen blev nævnt i positive vendinger.

“Det har været travle tre dage, og det er meget positivt. Vi fik kørt en masse omgange i dag (lørdag, red.), og jeg var i bilen fra start til slut – jeg kom kun ud for at gå på toilettet. Vi kørte et helt race på en gang med live pitstops, så jeg er glad. Når man går ind til tests, så har man en plan, og du forventer at skulle ændre den plan grundet problemer, men det behøvede vi faktisk ikke. Vi kom gennem det hele, vi kørte næste 100 omgange på en eftermiddag, og det er normalt hvad man regner med at køre på en dag,” siger Kevin Magnussen.

Uden at man må lægge for meget, for ikke at sige noget i det, så satte Magnussen syvendebedste tid lørdag med 1:31.381 og kørte 95 omgange. Nico Hülkenberg kørte om formiddagen 1:33.329 og 77 omgange.

Formula 1 Gulf Air Bahrain Grand Prix køres søndag den 5. marts klokken 16.00 dansk tid.

Alle sessioner kan ses live på Viaplay og F1TV.com.

Foto: Sam Bloxham / LAT Images