Kvalifikationen blev kortet ned til 15 minutter, da der blev fundet små fejl på nogle motorer, som organisationen bag World Series by Renault frygtede kunne have indflydelse på holdbarheden.

Samtidig foregik kvalifikationen på regndæk. Efter tre minutter stoppe Jazeman Jaafar ude på banen, og kvalifikationen blev stoppet i nogle minutter. Herefter fik kørerne to minutter får der igen blev rødt flag. Derfor blev der lagt fem minutter til.

Desværre gik der ikke så længe, før Kevin Magnussen holdt stille ude på banen. Det gav igen en afbrydelse, og danskeren fik frataget sin bedste tid. Grunden var problemer med brændstoftrykket og da danskerne ville køre til siden sad han fast i sandet i afkørselssandet.

Det var i det hele taget en problemfyldt kvalifikation, med en del gule flag som følge af afkørsler. Kvalifikationen sluttede da også med et rødt flag, der afbrød det hele.

I det våde kaos endte Nato Norman som hurtigste mand med 2:12.303 – en tid der afspejler de våde forhold meget godt. I løbet lørdag var Kevin Magnussens hurtigste tid 1:42.011. Carlos Huertas, der ikke plejer at være med i front, blev andenhurtigst. Sergey Sirotkin starter som nummer tre i løbet foran Arthur Pic, Stoffel Vandoorne og Will Stevens. Antonio Felix da Costa fik kvalificeret sig som nummer ni.

Marco Sørensen skal starte nummer 13 i morgen, mens Kevin Magnussen sammen med fem andre kørere ikke fik sat en tid. Derfor skal vinderen fra lørdagens løb starte bagerst i feltet.