Tom K er klar, Schumi, Loeb er klar og nu er endnu en rekordholder inden for titler klar.

Andy Priaulx, den tredobbelte verdensmester i standardvogne, har nu meldt sig til listen af kørere, der i november sætter hinanden stævne i Düsseldorf.

Dette bliver det femte år i træk, hvor briten kører i den årlige dyst, hvor prominente racernavne mødes på lige vilkår. Sidste år var dog det bedste, hvor han og Jenson Button nåede finalen i ROC Nations Cup. Her tabte de dog til vanevinderne Michael Schumacher og Sebastian Vettel på Tysklands dreamteam.

– Hvert år bliver ROC bare stærkere og stærkere – og i år vil det blive en fantastisk event. Det bliver godt at køre i Tyskland med Schumacher og Vettel og så mange andre store navne. Jeg nyder altid den weekend fuldt ud. Jeg fik at vide, at det var ret sjovt, men racingen er ret intens og altid hård konkurrence. Atmosfæren i stadium er også speciel, siger Andy Priaulx i en pressemeddelelse.

ROC 2010 bliver afviklet i Esprit Arena i Düsseldorf. Entre begynder ved 29 Euro.

Foto: BMW AG