Denne weekend tørner hele fem kørere sammen om at kunne hæve et af de største trofæer inden for rallysporten.
IRC-titlen 2011 er på spil, når Cyprus Rally udgør finalen i årets Intercontinental Rally Challenge. Juho Hänninen, Jan Kopecky, Freddy Loix, Andreas Mikkelsen og Thierry Neuville er alle i kapløbet, når første specialprøve skydes i gang på Cypern.
Franske Bryan Bouffier har faktisk også en matematisk chance for titlen, men Monte-Carlo-vinderen må se Peugeots støtte gå til belgiske Thierry Neuville i kampen om at vinde IRC-kronen.
Rallyet på Cypern, der blev kørt for første gang i IRC-sammenhæng i 2010, er unikt, da det byder på både grus og asfalt – og endda begge underlag på samme specialprøver. Ud over at det stiller kørerne over for store udfordringer, så bliver dækvalg og setup mere afgørende end nogensinde, ligesom tiden i serviceparken skal udnyttes til fulde.
Rallyet sparkes i gang fra Pafos på øens vestkyst, modsat tidligere, hvor Limassol var centrum. Torsdag aften køres den indledende superspecial. I alt 12 specialprøver over 187,58 kilometer skal mandskaberne igennem.
Cyprus Rally-weekenden afsluttes med Golden Stage – en særlig event, der havde premiere sidste år med høje pengepræmier og live-dækning på Eurosport, som størstedelen af rallyet i øvrigt også har.
I 2010 vandt Nasser Al-Attiyah rallyet. Køreren fra Mellemøsten stiller igen til start i en M-Sport-præpareret Ford Fiesta S2000 (foto).
Sådan køres Cyprus Rally
Torsdag den 3. november:
SS1: LTV Super Special Stage (3.20kms), 19:00hrs (kun asfalt)
Service A: Pafos (0:15hrs), 09:24hrs
Fredag den 4. november:
SS2: Koilinia 1 (24:15kms), 10:37hrs (35.5% asfalt, 64.5% grus)
Regrouping: Salamiou (0:20hrs), 11:37hrs
SS3: Salamiou 1 (18.16kms), 12:00hrs (64.2% asfalt, 35.8% grus)
Regrouping: Pafos (0:19hrs), 12:50hrs
Service B: Pafos (0:30hrs), 13:09hrs
SS4: Koilinia 2 (24:15kms), 14:37hrs (35.5% asfalt, 64.5% grus)
Regrouping: Salamiou (0:20hrs), 15:37hrs
SS5: Salamiou 2 (18.16kms), 16:00hrs (64.2% asfalt, 35.8% grus)
Service C: Pafos (0:45hrs), 16:50hrs
Lørdag den 5. november:
Service D: Pafos (0:15hrs), 08:01hrs
SS6: Gialia 1 (14.82kms), 09:29hrs (100% grus)
SS7: Stavros 1 (15.91kms), 10:12hrs (100% asfalt)
Regrouping: Anadiou (0:20hrs), 10:47hrs
SS8: Anadiou 1 (19.15kms), 11:10hrs (40.0% asfalt, 60.0% grus)
Regrouping: (0:11hrs), 12:25hrs
Service E: Pafos (0:30hrs), 12:36hrs
SS9: Gialia 2 (14.82kms), 14:19hrs (100% grus)
SS10: Stavros 2 (15.91kms), 15:02hrs (100% asfalt)
Regrouping: Anadiou (0:20hrs), 15:37hrs
SS11: Anadiou 2 (19.15kms), 16:00hrs (40.0% asfalt, 60.0% grus)
Service F: Pafos (0:10hrs), 17:18hrs
Mål: Pafos Municipality, 17:48hrs
Toppen i IRC før finalen (dårligste resultater trukket fra):
Jan Kopecky 131pts
2 Juho Hänninen 125pts
3 Thierry Neuville 115pts
4 Andreas Mikkelsen 111.5pts
5 Bryan Bouffier 110.5pts
6 Freddy Loix 103pts
7 Guy Wilks 47pts
8 Toni Gardemeister 44pts
9 Bruno Magalhaes 26pts
10 Craig Breen 24pts