I 2013 vil, der være ni løb i Porsche Supercup, og de køres fortsat som opvarmning til udvalgte Formel 1-løb.

De to danskere Nicki Thiim og Michael Christensen deltager i år i Porsche Supercup, der får premiere i maj måned til Spaniens Grand Prix på Catalunya-banen. I år køres der i Porsche 911 GT3 Cup med 460 hestekræfter – den syvende og seneste generation af den traditionsrige sportsvogn.

Kalenderen 2013:

1. Spanien – Catalunya 10.-12. maj.

2. Monaco – 24.-26. maj.

3. England – Silverstone 28.-30. juni.

4. Tyskland – Hockenheim eller Nürburgring – 5.-7. juli.

5. Banen og landet til dette Grand Prix er endnu ikke offentliggjort. 19.-21. juli.

6. Ungarn – Hungaroring 26.-28. juli.

7. Belgien – Spa 23.-25. august.

8. Italien – Monza 6.-8. september.

9. Abu Dhabi – Yas Marina 1.-3. november.

Allerede i april får kørerne dog mulighed for at teste den nye Porsche. Den 8.-9. april og 25.-26. april køres der test på henholdsvis Catalunya og Monza.

Fotoet er fra 2012-udgaven på Spa med Nicki Thiim i front.