Pirelli har præsenteret de nye dæk til 2013 sæsonen i Formel 1 – læs mere om dækkene og farvekoderne i denne artikel.
Der vil i alt være seks forskellige compounds ligesom i sidste sæson. Gummiblandingen i dækkene vil i 2013 blive blødere end sidste år. Pirelli har også udviklet et dæk, der slides mere jævnt end det var tilfældet sidste år, hvilket skal hindre de såkaldte blisters.
Formålet med den blødere gummiblanding er, at undgå ét-stopstrategier.
– Målet er løbende at give nye udfordringer til kørerne, og sikre at alle holdene starter den nye sæson på lige vilkår, når det kommer til dækkene. Vores 2013 udvalg af dæk blander kortene, og vil hjælpe til flere overhalinger og sikre to til tre pitstop per løb, udtaler Pirellis motorsportsdirektør Paul Hembrey.
Hard-compound dækkene vil i år være orange mod sidste år, hvor de var sølvfarvede. Dækket er også mindre hårdt end sidste år, og svarer mere til medium-compound.
Farvekoderne 2013-dækkene:
Hard – Orange
Medium – Hvid
Soft – Gul
Super Soft – Rød
Intermediate – Grøn
Wet – Blå



