Peter Nygaard kigger i sin F1-optakt frem mod det først løb efter den såkaldte oversøiske sæson. Har McLaren fundet vitale tiendedele i opdateringerne – og hvad med konkurrenterne?

Circuit de Catalunya udenfor Barcelona lægger i den kommende weekend asfalt til årets første formel 1-grandprix i Europa.

Efter løbene i Australien, Malaysia, Bahrain og Kina vender de 11 formel 1-team nu tilbage til sportens traditionelle hjemmebaner.

Og Spaniens Grand Prix vil afsløre det styrkeforhold, der vil præge feltet i de kommende måneder.

Alle teams kommer nemlig med omfattende updates til deres biler. De store, velorganiserede og velhavende teams har præsenteret mindre modifikationer ved flere af de oversøiske løb, men først nu kommer de store ændringer.

Kevin Magnussens McLaren-team har for eksempel knoklet for at finde den downforce, som MP4-29 modellen så åbenlyst har savnet i de seneste løb.
 

Læs mere her (åbner nyt vindue)