Pescarolo-teamet tog en populære sejr i 6 Hours of Le Castellet søndag. Legendariske Henri Pescarolos egen LMP1-racer slog Rebellion Racing, der tidligt i løbet rendte ind i problemer.

Det var ellers en kaotisk start på løbet på Paul Ricard. High Tech Test Track, som den også kaldes, var måske lidt for high tech, da starten koksede med en forvirrende startprocedure, der måtte gentages. Både Prospeed Competition og Team Felbermayr Proton måtte udgå i ulykker i kølvandet på startkaoset, hvor de grønne lamper tændte, men safetycar blev på banen.

Rebellion Racing #12 måtte tidligt i pit for at få udbedret problemer med gearkassen, mens #13 måtte få fixet problemer med døren, der ikke kunne lukkes. Det kostede begge Toyota-motoriserede prototyper dyrebar tid i pitlane, hvor Pescarolo Sports LMP1 med Emmanuel Collard, Julien Jousse og Christophe Tinseau tog føringen – og beholdt den stort set løbet igennem.

Det var heller ikke et nemt løb for de danske deltagere Allan Simonsen og Christoffer Nygaard. Både Hankook Team Farnbacher og Young Driver AMR havde ellers markeret sig i front weekenden igennem, men de to danskerteams sluttede længere nede i GTE-rækkerne.

Simonsen og Dominik Farnbacher kørte sig dog frem til en podieplads i GTE Pro-klassen, men hele fire teams fra GTE Am overhalede Ferrari-teamet indenom.

Young Driver AMR sluttede på en 10. plads i GTE-klassen, men en respektabel 5. plads i GTE Pro. I løbet af den sidste time måtte holdet med deres nye Aston Martin Vantage køre i pit for at få udbedret et problem med en ventilatorrem, hvilket kostede to placeringer for det tyske hold.

JMW Racing, der denne sæson kører Ferrari, gav 458 Italian den perfekte debut i europæisk GT-racing med en sejr sikret i sidste øjeblik efter overhaling af AF Corses 458 Italia.

[nggallery id=68]

Aston Martin Racing fik sat 96 omgange ind (mod Pescarolos 185) i hvad der nok bedst kan betegnes som en test under løbsforhold.

Næste løb er sekstimersløbet på Spa den 5.-7. maj.

Resultatet af 6 Hours of Le Castellet:

Klasse Team Bil Omg.
1 “LM”P1 Pescarolo Team Pescarolo – Judd 185
2 “LM”P1 Rebellion Racing Lola B10/60 Coupé – Toyota 184
3 “LM”P2 Greaves Motorsport Zytek Z11SN – Nissan 179
4 “LM”P2 Pecom Racing Lola B11/40 – Judd 179
5 “LM”P2 Strakka Racing HPD ARX – 01 177
6 “LM”P2 Boutsen Energy Racing Oreca 03 – Nissan 175
7 “LM”P1 Rebellion Racing Lola B10/60 Coupé – Toyota 175
8 “LM”P1 Quifel – ASM Team Zytek 09SC 174
9 “LM”P2 RLR msport MG Lola EX265 174
10 “LM”P2 Race Performance Oreca 03 – Judd 174
11 “LM”P2 RML HPD ARX -01d 173
12 FLM Pegasus Racing Formula Le Mans – Oreca – 170
13 FLM Genoa Racing Formula Le Mans – Oreca – 09 170
14 “LM”GTE PRO JMW Motorsport Ferrari F458 Italia 170
15 “LM”GTE PRO AF Corse Ferrari F458 Italia 169
16 “LM”P2 Extreme Limite AM Paris Norma M200P – Judd 169
17 “LM”GTE AM Team Felbermayr Proton Porsche 911 RSR (997) 167
18 “LM”GTE AM AF Corse Ferrari F430 167
19 “LM”GTE AM Kessel Racing Ferrari F430 167
20 “LM”GTE AM CRS Racing Ferrari F430 166
21 “LM”GTE PRO Hankook Team Farnbacher Ferrari F430 GT 163
22 “LM”GTE AM AF Corse Ferrari F430 163
23 “LM”GTE PRO AF Corse Ferrari F458 Italia 161
24 FLM Neil Garner Motorsport Formula Le Mans – Oreca – 157
25 FLM JMB Racing Formula Le Mans – Oreca – 142
26 “LM”GTE PRO Young Driver AMR Aston Martin Vantage 140
27 “LM”GTE AM IMSA Performance Matmut Porsche 911 RSR (997) 137
28 “LM”GTE PRO JOTA Aston Martin 105
29 “LM”P1 Aston Martin Racing Aston Martin AMR – One 96
30 FLM Hope Polevision Racing Formula Le Mans – Oreca – 09 93
31 “LM”P2 TDS Racing Oreca 03 – Nissan 91
32 “LM”GTE PRO IMSA Performance Matmut Porsche 911 RSR ( 2
33 “LM”GTE PRO Prospeed Competition Porsche 911 RSR 0
34 “LM”GTE PRO Team Felbermayr Proton Porsche 911 RSR 0

Foto: Jean Michel Le Meur/DPPI