Første testdag i Bahrains firedages-test ender med Sergio Perez som hurtigste mand for SaharaForce India.
Mexicaneren, som Kevin Magnussen har afløst hos McLaren, satte med tiden 1:35,290 bedste tid i løbet af formiddagen.
Perez var hurtigst foran Valtteri Bottas, der ikke bare så hurtig ud i Williams’ FW36, men også kørte massive 128 omgange.
Knap så mange omgange fik treeren Kimi Räikkönen, der døjede med flere småproblemer på Ferrarien i løbet af formiddagen.
Kevin Magnussen var inden frokostpausen treer på tiderne, men i løbet af eftermiddagen satte flere kørere hurtigere tider, og danskeren endte med sjettebedste tid. Hos Mercedes-kollegerne koncentrerede Nico Rosberg sig også om setup og lange distancer og endte med fjerdebedste tid foran Adrian Sutil.
Daniel Ricciardo og Red Bull Racing havde en god start på dagen, og australieren fik sat syvendebedste tid – men var i begyndelsen af sessionen hurtigste mand. Dog ramte uheldet igen de forsvarende verdensmestre, der fortsat har problemer med at køle Renault-motoren og drivlinen.
Som noget sjældent denne sæson, havde alle bilerne været på banen efter en halv time inde i sessionen. Dog varede det ikke længe, inden de første problemer begyndte at ramme flere teams, herunder Lotus F1 Team, der fik udfordringer med en opdateret udstødning, som måtte skiftes.
Også Kamui Kobayashi fik begrænset med kørsel for Caterham.
Uoffcielle tider og omgange fra Bahrain, anden test, første dag:
1. Sergio Perez Force India-Mercedes 1m35.290s 105
2. Valtteri Bottas Williams-Mercedes 1m36.184s +0.894s 128
3. Kimi Raikkonen Ferrari 1m36.432s +1.142s 54
4. Nico Rosberg Mercedes 1m36.624s +1.334s 89
5. Adrian Sutil Sauber-Ferrari 1m37.700s +2.410s 89
6. Kevin Magnussen McLaren-Mercedes 1m37.825s +2.535s 109
7. Daniel Ricciardo Red Bull-Renault 1m37.908s +2.618s 39
8. Max Chilton Marussia-Ferrari 1m38.610s +3.320s 44
9. Daniil Kvyat Toro Rosso-Renault 1m39.242s +3.952s 55
10. Pastor Maldonado Lotus-Renault 1m40.599s +5.309s 31
11. Kamui Kobayashi Caterham-Renault 1m42.285s +6.995s 19



