Christian Rasmussen og Christian Lundgaard kører den kommende weekend IndyCar-løb på World Wide Technology Raceway, hvilket er en ovalbane i Madison, Illinois. Sidst der blev kørt på ovalbane i IndyCar, var forrige måned, hvor det krævende Indianapolis 500 blev afviklet. Her klarede Rasmussen og Lundgaard sig begge flot med sjette- og syvendepladser.
Sidste år kørte Rasmussen ikke på World Wide Technology Raceway, da afdelingen ikke var en del af hans kontrakt. I år kører han en komplet sæson, og det bliver dermed hans første IndyCar-løb på denne bane.
World Wide Technology Raceway er en mindre ovalbane på 2 km med forskellige grader af hældning i alle sving. Weekendens løb – Bommarito Automotive Group 500 – består af 260 omgange, hvilket svarer til en løbsdistance på 500 km.
IndyCar kan ses live på Viaplay og TV3 Sport eller via livetiming.
Tidsplan for Bommarito Automotive Group 500 2025 (dansk tid)
Lørdag d. 14. juni
Practice 1: kl. 17:30
Qualifications: kl. 21:00
Final Practice: kl. 23:30
Søndag d. 15. juni
Race: kl. 02:00 (natten til mandag)
Foto: Penske Entertainment / Joe Skibinski