To af danskerne i ADAC GT Masters er sat på sidelinjen i denne weekends afdeling på Sachsenring. Michael Outzen er blevet fravalgt af sit team, da de har valgt kun at stille med en Audi R8. Og valget af kører faldt på Outzens tidligere medkører, der ligger bedre placeret end danskeren i mesterskabet.

– Det er simpelthen så ærgerligt, jeg havde en rigtig uheldig weekend sidste løbsweekend, hvor der kom den ene tekniske defekt efter den anden der gjorde, at Henri (Moser) desværre trak fra mig i  stillingen, siger Michael Outzen på sin hjemmeside og garanterer, at der arbejdes på at komme til start i sidste afdeling.

Christoffer Nygaard var forud for weekenden tvivlsom, som nævnt her på Racemag, grundet motorhavari i seneste løb i FIA GT3-mesterskabet.

Bremer og Co. starter som nummer 12 i første løb søndag, og nummer otte i andet løb.

Foto: Markus Berns