I dag starter 26. udgave af Rallye Monte-Carlo Historique, verdens største historiske rally, som afvikles i dagene 31. januar – 7. februar.
De danske deltagere i Rallye Monte-Carlo Historique 2024 er klar til start.
Det moderne Monte Carlo rally, som korrekt hedder Rallye Automobile Monte‑Carlo (i daglig tale Rallye Monte-Carlo), som netop er afsluttet, er et hastighedsrally: Deltagerne starter med et minut mellem hver bil. På afspærrede bjergveje, de såkaldte hastighedsprøver, gælder det om at gennemføre strækningen på kortest mulig tid. På transportetaperne, der forbinder hastighedsprøverne, skal man køre efter færdselslovens regler. Løbet tæller til World Rally Championship.
Det klassiske Monte Carlo rally, som korrekt hedder Rallye Monte-Carlo Historique, er et såkaldt regularity rally: Deltagerne starter med et minut mellem hver bil. I løbet gælder det om på specialetaperne mest præcist at overholde en gennemsnitshastighed, der ikke må overstige 50 kilometer i timen. Kommer man for tidligt eller for sent forbi en hemmelig tidskontrol, får man 10 strafpoint pr. sekund. Løbet gennemføres på offentlig vej, hvor alle andre trafikanter også færdes. Løbet kaldes ofte verdens største historiske rally. Det har i år over 260 deltagende mandskaber. 50 km/t på en bjergvej med en moderne bil om sommeren er udfordrende. På glatte vinterveje med en 50 år gammel bil er det en kæmpe udfordring.
De danske deltagere i 2024 har storslåede resultater i dette løb
Otto Kristensen og hustru Britta vandt løbet i 2002 i en Lancia Fulvia. Otto Kristensen er i dette løb codriver for sin søn Simon Kruse Kristensen, i sin ungdom blandt verdens førende kartingkørere i ungdomskategorierne.
Arne Pagh blev nummer seks af alle i 2010. Han kører i dette løb som codriver for Lars Hindsgaul.
Toni Hansen blev i 2019 nr. fire af alle. Han kører i dette løb som codriver for Chris Larsen.
Løbets afvikling
Afhængigt af deltagernes valg af startby er Rallye Monte-Carlo Historique mere end 3.000 km langt.
Første startsted i 2024-udgaven er Glasgow onsdag den 31. januar. De næste startbyer er torsdag den 1. februar med Bad Homburg, Reims og Milano. Alle deltagere kører ad forskellige ruter mod Fyrstendømmet Monaco – et samlingspunkt, hvor de første mandskaber ventes fredag den 2. februar om eftermiddagen.
Restart er lørdag den 3. februar til klassifikationsetapen mellem Monaco og Valence ved Rhônefloden, hvor deltagerne kører i etapemål Champ de Mars i Valence fra kl. 18.30.
Ardèche vil være på kortet søndag den 4. februar med start kl. 8 med etapemål i Valence (17.35).
To andre bergmassiver, Diois og Baronnies, vil være vært for næste dags udfordringer mandag den 5. februar. Dagen slutter atter i Valence (17.20).
Tirsdag den 6. februar går fra Valence tilbage til Monaco med ankomst til havnen i Monaco fra kl. 16.35.
Sidste etape, natten mellem tirsdag den 6. februar og onsdag den 7. februar, starter kl. 21.00 i Monaco, og to af hastighedsprøverne fra det moderne fra Monte-Carlo Rally vil nu være på kortet som specialetaper. Første bil ved slutmålet på havnen i Monaco, Port Herculis, vil være fremme omkring kl. 00:55.
Endelig, i overensstemmelse med traditionen, finder gallaaften og præmieoverrækkelse sted om aftenen onsdag den 7. februar i den prestigefyldte Salle des Etoiles i Monte-Carlo Sporting Club, hvor alle mandlige deltagere møder op i smoking med damerne i festtøj.
De danske deltagere:
Start nr. 29 |
Driver: Hans Kolby Hansen |
Codriver: Jan Østergaard |
Bil: Lancia HF 1600 fra 1971 |
Start: Reims, Frankrig |
Start nr. 30 |
Driver: Kenneth Kruse Simonsen |
Codriver: Otto Kristensen |
Bil: Lancia HF 1.3 fra 1968 |
Start: Bad Homburg, Tyskland |
Start nr. 124 |
Driver: Michael Kristiansen |
Codriver: Michael Andersen |
Bil: Ford Escort RS 2000 Mk II fra 1977 |
Start: Reims Frankrig |
Start nr. 128 |
Driver: Lars Hindsgaul |
Codriver: Arne Pagh |
Bil: Fiat 128 Coupé fra 1972 |
Start: Reims, Frankrig |
Start nr 130 |
Driver: Arne Fasberg |
Codriver: Bent Fasberg |
Bil: Hillman Avenger 1600 fra 1973 |
Start: Reims, Frankrig |
Start nr. 134 |
Driver: Poul O’Kane (IRL) |
Codriver: Tage Gejl |
Bil: Porsche Carrera 3.0 fra 1976 |
Start: Glasgow, Skotland |
Start nr. 137 |
Driver: Henning Nielsen |
Codriver: Jørgen O. Pedersen |
Bil: Triumph Vitesse 2-Litre fra 1968 |
Start: Reims, Frankrig |
Start nr. 260* |
Driver: Chris Larsen |
Codriver: Toni Hansen |
Bil: Lotus Europa Twin Cam fra 1974 |
Start: Calais, Frankrig |