Ikke overraskende er det Team Oreca Matmut der står på pole position til lørdag aftens 1000 km-løb på Portimao-banen. Mere overraskende er nok den minimale marginal, som Stephane Sarrazin, Olivier Panis og Nicolas Lapierre sikrede sig bedste udgangspunkt med.
Blot 25/100 skiller Peugeot 908 HDi FAP #4 fra Rebellion Racings Lola med Neel Jani og Nicolas Prost. 4/100 sekund længere tilbage ligger Signature Plus’ Aston Martin.
I GT2-klassen er det den stærke AF Corse-duo med Jaime Melo og Gimmi Bruni, der starter på pole. Allan Simonsen og Dominik Farnbacher har indtil nu haft en svært weekend og starter som 3. sidst i klassen og 29. ud af 32 startende.
Starten til Algarve 1000 km går klokken 17.00 lokal tid og slutter klokken 23.00 cirka.
Foto: