Ferrari kommer til Silverstone GP med en opdateret F60, som indeholder en lang række mindre forbedringer. Blandt de nævneværdige ændringer er et nyt forhjulsophæng som skulle forbedre bilens grip og derved også evnen til at få dækkene op på den rigtige temperatur, hvilket har været en af Ferraris problemer. Derudover er der monteret en lettere udgave af KERS som også skulle gøre det nemmere for pitcrew at skifte hjulene. Hverken Massa eller Raikkonen forventer dog at være fuldt konkurrencedygtige før yderligere et par løb.
Max Mosley har en sidste gang forsøgt at kontakte FOTA med et kompromis inden deadline på fredag. I brevet som FOTA har modtaget i dag foreslår Mosley at det voldsomt omdiskuterede budgetloft kan hæves til 100 millioner euro i 2010, men skal dog halveres allerede i 2010. I brevet åbner han også op for muligheden for at FOTA kan få medindflydelse på fremtidige beslutninger og forslag, hvilket også har været en af FOTA’s kæpheste. Unavngivne kilder i FOTA har dog allerede udtalt at forslaget ikke ligefrem er imponerende, og at det ikke rigtig ændre noget.