Formel 1-karavanen er nu nået til Storbritanniens Grand Prix, der køres på den engelske bane Silverstone.

Banen ligger godt 100km nordvest for London, og er en traditionsrig bane i international og engelsk motorsport. Længden af banen er 5.891km, og har gennem årene fået lavet flere ombygninger – senest Arena svingkombinationen, der fører ud på den ene af langsiderne. Tribuner og pitlane er også blevet moderniseret i de senere år for at kunne leve op til de krav der stilles i international motorsport.

Silverstone er således også hjemmebane for en række kørere og teams. McLaren teamet med både Lewis Hamilton og Jenson Button, kører foran deres hjemmepublikum. Men da det er Storbritanniens Grand Prix er skotten Paul di Resta ligeledes også på hjemmebane til weekendens løb.

Hvem er så favoritterne til dette løb? Årets sæson har været en af de sværeste i mange år at spå om og forudsige.

Men faktum er, at i sidste løb i Valencia var Red Bull rent kraftmæssigt sine konkurrenter overlegne. Godt nok udgik Sebastian Vettel, da der kom safety car, fordi bilen overophedede og beskadigede vitale tekniske dele. Men er dette problem enten løst eller safety car undgås, så er både Sebastian Vettel og Mark Webber gode bud på en sejr.

Lotus mangler den endelige forløsning i form af en sejr, men både Romain Grosjean og Kimi Räikkönen er kommet tættere og tættere på podiet øverste plads.

– Jeg synes, ​​vi tager til Silverstone med mere selvtillid. Vi forstår nogle flere ting med bilen. Det var godt at have en rigtig varm weekend hele vejen igennem i Valencia – det gjorde vi var i stand til at arbejde på bilen og virkelig analysere tingene. Silverstone er en højhastighedsbane, og jeg er sikker på, at vi vil have højt tempo, som vil føre til et godt race, udtaler Romain Grosjean fra Lotus F1 team, der i øvrigt har base tæt ved banen.

Den førende i verdensmesterskabet Fernando Alonso har sæsonen igennem vist, at han gennem hård kamp og strategi har opnået resultater, der har været end bilens egentlige tekniske formåen. Så han hører også til favoritterne på Silverstone.

McLaren hører også med til favoritterne på Silverstone. Lewis Hamilton har noget at revancherer efter han kom fra Valencia uden point – der skal point til, hvis han fortsat vil holde sig i toppen af mesterskabet. Jenson Button har ikke været tilpas med bilen i en lang periode, og derudover ikke haft det held, der også er nødvendigt. Men han har vist, at han har kørt en sejr hjem i år, så hvem ved måske bliver det på hans hjemmebane, at han igen finder vej tilbage til toppen af feltet.

Pastor Maldonado hos Williams er uden tvivl en hurtig kører, og har med sin sejr tidligere i år allerede vist, at han kan levere mirakler. Den meget diskuterede kontakt med Lewis Hamilton i Valencia viser dog, at han ikke er uden fejl. Finder Williams den rigtige opsætning til deres racer, så er Pastor Maldonado et godt bud på en joker til dette løb.

Force India havde sæsonens bedste resultat i sidste løb, så hvis de har bibeholdt formkurven hører de også med til de bedste midterteams, der kan blande sig på podiet i weekenden.

Pirelli har stillet det sølvfarvede hard compound og det gule bløde soft compound til rådighed til weekendens løb. Derudover vil de til fredagens frie træninger kunne teste med en hård compound type, som Pirelli er ved at udvikle til de kommende sæsoner.

Vejret er en joker der kan vende op og ned på det hele til Storbritanniens Grand Prix. Det er nemlig ikke utænkeligt, at der kan falde regn på banen. Prognoserne viser, at der er mulighed for byger på søndag. Bliver det regn, så er kørere som Michael Schumacher pludseligt i spil, og Fernando Alonso og de to McLaren kørere er også gode i regnvejr – blot for at nævne nogle stykker.

Video med Mark Webber der guider rundt på Silverstone-banen: