I weekenden er Formel 1-feltet nået til Kina, hvor de skal køres sæsonens tredje løb i Shanghai.
Banen i Shanghai er 5,5km og er en ret hurtig bane – derudover er der tre gode muligheder for overhalinger.
Favoritterne til løbet i Kina må fortsat være kørerne fra Red Bull og McLaren. Fernando Alonso lavede en fantastisk præstation i Malaysia med sin sejr, men uden regnvejret havde det ikke været muligt. For selv Ferraris udviklingschef har før løbet i Kina sagt, at teamet stadig mangler ét sekund i forhold til de bedste biler.
Lotus er uden tvivl også et af de hold, der puster Red Bull og McLaren i nakken. Kimi Räikkönen har på rutineret vis, fået hevet point sammen selv under svære omstændigheder i løbene, og Romain Grosjean har gjort det godt i kvalifikationerne, men været uheldig i starten af løbene.
Det bliver også spændende at se om Sergio Perez og Sauber kan holde farten fra Malaysia – netop da banen tørrede op stod det klart at hans racer på omgangstiderne hørte til feltets hurtigste. Ligeledes har Williams også viste gode takter i de første to løb – Bruno Senna er løbet med pointene, men Pastor Maldonado har vist sig som en rigtig hurtig og aggressiv kører, der lige mangler det sidste held for at få bilen helt hjem.
Holdene i Formel 1 har nu haft tre uger til at forbedre deres biler siden løbet i Malaysia. Der har siden sæsonstart, været en del snak om Mercedes front og bagvinge, som især Red Bull og Lotus mener ikke er inden for reglerne. FIA har meldt ud at Mercedes teamet, holder sig inden for reglementet. Både front og bagvinge giver Mercedes en fordel i form af tophastighed på lange lige stræk. Og dem er der en del af på banen i Kina – dog må det ikke tages i brug på start/mål langsiden.
McLaren har meldt ud at de ikke vil gå i gang med at udvikle lignende vinger førend, der er en endelig afklaring. Ellers vil det ganske enkelt være spild af udviklingstid og kroner, hvis det efter blot få løb forbydes igen. Faktum er at Mercedes dog ikke har hentet mange point på grund af deres vinger – det er kun blevet til et point i de to første løb. Dog kan det meget vel være en af årsagerne til Mercedes gode resultater i kvalifikationerne.
Pirelli har stillet Soft(gul) og Medium(hvid) dækkene til rådighed for weekendens løb – i øvrigt samme compound kombination som vi så i åbningsløbet i Australien.
Racemag følger både den fri træning fredag, kvalifikationen lørdag og løbet søndag.
Få en guidet tur rundt på banen i Shanghai med Mark Webber i denne video: