Kevin Magnussens løb blev gjort meget besværligt, da han før løbsstart blev rykket tilbage som nummer 17, da han skulle have blokkeret for andre kørere under kvalifikationen. Marco Sørensen blev derfor rykket en plads frem.
I starten af løbet var der flere små afkørsler, men ingen af danskerne var involveret. Kevin tog tre pladser allerede i starten. Kevin fortsatte fremdriften, og på omgang to var han nummer 12.
Vandoorne og da Costa trak fra i front og Marco Sørensen holdt sin 10. plads efter Webb, mens Magnussens næste bytte var Arthur Pic. Sådan låste løbet sig i lang tid, hvor der kun var kampe langt nede i feltet.
Med omkring et kvarter tilbage kørte Foresti og Martsenko sammen, hvilket sendte Foresti ud på en meget grim flyvetur. Heldigvis skete der ikke noget alvorligt med nogen af kørerne. Næsten samtidig fik Magnussen overhalet Pic, og han kom dermed bagved Sørensen, der stadig var nummer 10. Herefter var der ikke ændringer i fronten af løbet.
Dermed vinder Vandoorne foran da Costa og Melker. Marco Sørensen bliver nummer 10, og Kevin Magnussen 11. Dermed er forspringet i mesterskabet kraftigt minimeret.
Top 10 i første løb i Moskva
| Pos | Kører | Team | Gap |
| 1 | Stoffel Vandoorne | Fortec Motorsport |
Vinder |
| 2 | Antonio Felix da Costa | Arden Caterham |
+6.734 |
| 3 | Nigel Melker | Tech 1 Racing |
+10.050 |
| 4 | Will Stevens | P1 by Strakka Racing |
+10.867 |
| 5 | William Buller | Zeta Corse |
+34.929 |
| 6 | Andre Negrao | International Draco |
+35.180 |
| 7 | Nico Müller | International Draco |
+35.934 |
| 8 | Marlon Stockinger | Lotus |
+36.731 |
| 9 | Oliver Webb | Fortec Motorsport |
+38.450 |
| 10 | Marco Sørensen | Lotus |
+39.353 |
| 11 | Kevin Magnussen | Dams |
+40.809 |
Top 4 i mesterskabet
1. Kevin Magnussen – 115 point
2. Stoffel Vandoorne – 111 point
3. Antonio Felix da Costa – 89 point
4. Will Stevens – 66 point



