Fra 2026 introducerer Nordic 4 den nye Aquila Formula Nova, som er bygget til både at være billigere og hurtigere end en Formel 4-racer. Med det følger nye teams og kørere, som et naturligt skridt frem i karrieren, men også et, som er økonomisk fornuftigt.
En af de nye hold er KEDA Motorsport, som i forvejen er aktive i Aquila Formula 1000 i Sverige, men nu træder ind i Nordic 4. Det gør de sammen med Niels Kristian Aarhus Nielsen, som i indeværende sæson kører gokart.
“Jeg er mega spændt på det hele, både den nye bil og samarbejdet med KEDA Motorsport. Det bliver noget helt andet end gokarten, men jeg er klar til at tage springet. Jeg har fulgt Nordic 4 tæt, og det virker som det helt rigtige sted at fortsætte min udvikling. Det føles godt allerede at have styr på næste sæsonen nu, så nu handler det bare om forberedelser, og så håber jeg at regnguderne stadig er med mig, også i formelbiler,” siger Niels Kristian Aarhus Nielsen i en pressemeddelelse.
Nielsen er ikke den eneste nye kører, som er blevet offentliggjort til den kommende Nordic 4-sæson. Også svenskerne Richard Olson og Leonél Skaar vil være at finde på gridden med S Motorsport. Begge har deltaget i den svenske Aquila Formula Nova-serie siden 2024.
Nordic 4 vil i 2026 køre i både Danmark og Sverige, og kan være næste skridt i motorsportskarrieren for kørere fra 14 år og op.



