, en ny prøve ved Høng, klubben KOMO havde ledt længe, med lys og lygter efter en prøve til turneringen, og denne cirka 1100 meter rundbane blev løsningen, til 4. afdeling i YM øst regi.

Der var service ved Danish Agro i Høng, og årstiden fortalte at der var pænt mørkt da de omkring 60 tilmeldte mandskaber mødte frem fra den tidlige morgenstund.

Duften af varm kaffe og friske rundstykker mødte deltagerne, og selvom regnen havde været temmelig intens op til løbet, så skinnede solen flot dagen igennem, men prøven var fedtet og de mange kantmarkeringer blev ’nedlagt’ undervejs, så svingene var godt mudrede og glatte.

JEG STARTER MED, at undskylde at jeg havde glemt/overset, at KOMO mandskabet, Claus Lanther/Mogens Gotlob i deres Suzuki Swift til DM5/Cimbern Rallye konsoliderede deres flotte DM GULD med endnu en klassesejr, tiende hurtigste dansk mandskab og 23’er generelt, og dermed et fuld fortjent DM, til det sympatiske makkerpar og den stabile og hurtige Suzuki, med en snert af lyd ala en ond BMW E30 M3’er.

Claus og Mogens deltog også til deres egen klubs Yokohama løb i Høng, og her kørte de i den svære klasse 4, hvor de i en underlegen bil gjorde det godt, trods en tidsstraf på 20 sekunder, ellers havde de kæmpet med om klassens tredjeplads.

YM1/LØBETS GENERELLE VINDERE, blev Marco Gersager/Charlotte Lebeck Østergaard i Skoda Fabia Rally2 Evo, og de førte fra start til mål, og Marco fik gode kilometer ind under huden, og føler sig mere og mere tilpas med og i bilen.

Totalt 2’ere med en tids straf på 20 sekunder, grundet påkørsel af en chikane blev, Anders Lysen/Arly Larsen i Suzuki Swift R+ Evo, og de var 23 sekunder efter Marco og Charlotte, så det var tæt fight hele vejen igennem.

HVAD MED, Kenneth Madsen, og Mathilde Ladefoged, som på dagen afløste en corona syg Mette Felthaus, de var i Peugeot 208 T16 R5 klart hurtigste mandskab i de sidste to heat. Men elektronikken spillede dem et puds, for bilen gik uforklarligt i stå i de første to heat, og et par små afkørsler, men mekanikkerne fandt frem til, at hovedafbryderen var synderen, og så kørte de uden om den, og så virkede det, men da var det generelle klassement ’kørt’, men Kenneth fik vist hvorfor han i år er den danske mester i den klasse, forrygende hurtig og effektiv i sin stil.

YM2/ her blev hurtigste mandskab Simon Vallentin/Peter Egholm, i den lejede Subaru Impreza, sikker sejr og 3’ere generelt, en mere end godkendt præstation, og Simon kører også Rally Stoholm/DM6 i denne bil, for at aflure prøverne til næste års udgave, hvor teamet er tilbage i DM for fuldt tryk.

I denne klasse leverede Dennis Pleidrup/Cecilie Pleidrup i Mitsubishi Lancer EVo6 også et flot slutresultat, samlet 2’ere i klassen og 7’ere generelt, jooo ham Dennis er en god chauffør.

YM3/ hurtigste mandskab her blev, Mathias Valentin/Johnny Drost Larsen i en total fed Peugeot 205 1,9 GTI, Mathias’s første optræden siden han brækkede ryggen til DM1 i Slagelse, og han nød at være bag rattet igen. Denne gang i en kloningsbil, den 205’er er samlet af gamle stumper fra biler som tidligere har været piv hurtige, en historie i sig selv, men samlet set 16’er generelt, og dejligt at se Mathias tilbage efter et langt sygeforløb og genoptrænings program, og en skøn 205’er.

YM4/her regerer mister, Jacob Maden og Line Nedergaard i Peugeot 208 Rally4, susverææææne og totalt set 4’er generelt, han er bare hurtig og sindssyg stabil kørende.

Der er i denne klasse mange hurtige kørere, Kenneth Kolbe, Casper Olsen og på dagen Claus Lanther, men de måtte kæmpe om de sekundære placeringer, og her var Kenneth Kolbe i Fiesta Rally4 igen hurtigst.

YM5/her sejrede lokale Sten Bartelsen/Trine Birkmose i Peugeot 106 Kit Car, med sekventiel og den gode Kit Car sound.

YM6/her sejrede Kim Abildgaard og sønnen Tobias i den lav gearede Peugeot 106 GTI, og er der en som skifter hurtigt gear og TIT, så er det Kim, en sejr de kunne tage med hjem til Holstebro.

YM7/dobbelt Weber, men kun med en weber i bilen, sejr til Nicki Weber og Kaper Rasmusen i Peugeot 206 RC, en sejr i en hård klasse, men et godt comeback efter mødet med en vandtønde til rallysprintet på Roskilde dyrskue, og de var godt tilfredse med indsatsen og især sejren, for på dagen var der kun 1,3 sekund ned til Andreas Kroman/Mads Svane i Opel Corsa OPC, tæt til det sidste.

YM9/ 8’er generelt, sindssygt flot i en moden men meget hurtig Ford Escort MK2 RS1800 med to liters BDG-maskine og en letløbende sekventiel gearkasse, og Christian Jacobsen Elkjær har fået et flot comeback i sporten med hans hurtige ESCORT, OG DEN LYDER BARE HIMMELSK.

Robert Rydendahl i en næsten tilsvarende Ford Escort RS1800 med en 2 liters BDG maskine i, havde kørt et super løb, stabile og virkelig hurtige, men da starten gik det det sidste heat, opstod der tændings problemer, og en klassesejr blev byttet ud med andenpladsen, men shit de lyder og trækker de gamle Escorter.

Dagens tredje plads gik til Niels Jørgen Jørgensen/Christina Flensborg i Opel Manga Magic, men en defekt kobling gjorde at de bare kæmpede med at komme i mål til sidst, de havde også mange problemer undervejs.

YM10/ her sejrede Michael Boesen/Bruno Hansen i Toyota Corolla Ae86, en bil med god sound og Michael kender den bil til den sidste skrue.

YM11/flot sejr og 10’er generelt til Rolf Hillers og hans BMW M3 E36, bilen kaldes DON, og på dagen var DON i det hurtige hjørne, og Rolf fik en flot sejr med flere forskellige codrivere på dagen, men Rolf og Casper Nexø Andersen trådte op på podiets øverste trin i matchende røde sko.

Og sejren er ekstra flot, for når man henviser Henning Søgaard til klassens andenplads, i hans BMW M3 E36, han plejer at være den sikre vinder men Henning og Oscar Simonsen betrådte klassens andenplads på dagen, men altid dejligt at se Henning kører den helt stilrene linje i den hurtige bimmer.

YM14/vinder af den historiske klasse OG 11’er generelt, flot hurtigt og forrygende effektivt kørt, Johnny Pedersen og den hurtige BMW E30 M3 leverede bare varen, og Johnny har efterhånden fået noget af en køremaskine ud af den M3’er, og h-gearskiftet er han efterhånden også blevet gode venner med.

SIDSTE AFDELING I ØST REGI, blev på en helt ny prøve, som gik i deltagernes smag, ligesom pølserne, Tak til KOMO for et godt Yokohama Mesterskab løb, den sad lige i øjet.

Resultater : YMØ4 – Høng | rallyresult.dk

/Allan POST