I weekenden køres første afdeling af NEZ serien i Rallycross og Crosskart på Nysumbanen ved Hobro. Det sker på en helt ny rallycrossbane, der via en tunnel har form som et 8-tal. Banen byder også på et spetakulært hop og det obligatoriske alternative spor – Jokerlap.

NEZ serien er åben for deltagere fra norden og de baltiske lande, så de danske deltagere får derfor selskab af flere udenlandske kørere. Løbet er samtidigt tællende til DM for tre af de fire danske klasser. Klassen Gr. N 1600 kører ikke denne weekend.

Vi nået til 4. løb i årets Rallycross DM serie og årets serie har budt på en del overraskelser. I Super1600 har den helt store overraskelse været Daniel Svenningsen. Det var ventet at Ulrik Linnemann let skulle vinde klassen i år, men Daniel Svenningsen ville det anderledes og han har konstant kunne udfordre Ulriks tider i de indledende heat. Til første løb tog Daniel Svenningsen starten i finalen og Ulrik fik på den støvede Løvel bane, ikke en chansen for at angribe. På Ørnedals banen blev Ulrik kørt af i tredje heat af en konkurrent og det var kun efter en kæmpe indsats fra teamet at bilen blev køreklar til finalen. Undevognen havde dog taget skade og Ulrik havde ikke en chance for at udfordre Daniel Svenningsen, der tog endnu en velfortjent sejr.På Nisseringen kom de til direkte konfrontation mellem de to. Ved udgangen af det alternative spor, rammer de to hinanden. Begge kan fortsætte og Ulrik Linnemann vinder foran Daniel Svenningsen og Jakob Schnoor. Ulrik bliver dog idømt 4 sek. straf for sammenstødet og rykker ned på andenpladsen. Daniel Svenningsen fuldbyrder derved sit hattrick og fører nu klassen med maksimum point.

Stilling før DM4
DANIEL SVENNINGSEN 60
ULRIK LINNEMANN 51
JACOB SCHNOOR 39

Maksimum point har også Rune Staudt i Super2000. I sin Renault Clio har han været helt suveræn og har sikkert taget sejren i alle 3 DM løb. Overraskelsen i klassen har været Mikkel Jespersen, der efter flere års fravær fra rallycross, kørte en andenplads hjem i sit comeback løb på Løvelbanen. På Ørnedalsbanen kørte Mikkel af banen og bilen blev så beskadet at han måtte udgå af løbet og ikke fik nogle point med hjem. På Nisseringen var han dog tilbage igen og besatte tredjepladsen efter Rune Staudt og Allan Jørgensen.

Stilling før DM4
RUNE STAUDT 60
ALLAN JØRGENSEN 47
DENNIS D CHRISTENSEN 38
MIKKEL JESPERSEN 32

I Supernational klassen lå favoritværdigheden hos sidste års DM vinder Peder T. Jensen. Men et sammenstød med nordmanden Tov Kaasin i Løvel, sendte Peder ud af løbet og Tov kunne tage sejren. På Ørnedalsbanen var det et motorproblem der sendte Peder T ud af løbet og han fik ingen på point med hjem derfra, mens Tov igen vandt finalen. På Nisseringen var Peder T. klar igen og tredje gang blev lykkens gang. Peder vandt sikkert finalen mens Tov Kaasin sluttede på 6. pladsen. Nummer to blev svenskeren Michael Persson der nu ligger nummer to i den samlede stilling.

Stilling før DM4
TOV KAASIN 51
MICHAEL PERSSON 45
JENS STEFFENSEN 44

Løbet starter lørdag d. 21/6 kl. 15. Se mere om løbet her

/RallycrossDK