For anden weekend i træk sejrede Christian Lundgaard ved et stort international gokartløb.

I sidste uge var det ved Bridgestone Winter Cup på South Garda banen i Lonato, og denne gang blev det så til endnu en stor triumf, med sejr ved WSK Gold Cup på Adria International Raceway syd for Venedig.

Stortalentet kørte sig til totalsejren, ved at kvalificere sig som nr. 4 ud af de mere end 80 tilmeldte, og efter hans fire kval heats, lå han samlet i front efter 2 sejre og 2 andenpladser.

Det blev til en klar sejr i prefinale A, og kun en situation med SLOW, afgjorde at han skulle starte på yderbanen i første række i den afgørende finale. Her tog Kush Maini fra Indien starten fra 3. position, og Christian Lundgaard kunne følge efter lige i hælene.

Danskeren afventede 2 omgange før han angreb, og efter at have lagt sig i front, så han sig ikke tilbage. Christian Lundgaard passerede målstregen som vinder med en margen på hele 3.9 sek.

Fra teamet lyder der en stor tak til sponsorer, Dasu, Team Danmark og ikke mindst Ward Racing.

Resultater kan ses her!

Allerede kommende weekend skal Christian igen i indsats, også denne gang på Adria International Raceway, hvor første afdeling af WSK Super Masters serien køres. Dette løb kan også følges her!