Den unge kører Diego Nunes tog karrierens foreløbig bedste resultat, da han i morges dansk tid kørte først over målstregen i hovedløbet i GP2 Asia. Jerome D’Ambrosio, der havde pole position, kørte direkte i pit på opvarmningsomgangen med en defekt.

Det blev et løb uden det helt store drama. Diego Nunes tog starten, og de to Super Nova kørere James Jakes og Javier Villa havde problemer med at komme af sted på gridden. Heldigvis slap man for et større uheld, som det vi oplevede i den forrige weekend i Qatar.

Kamui Kobayashi kørte sig lidt tættere på GP2 Asia-titlen, da han sluttede på andenpladsen i et løb, der ikke var synderlig spændende. På den vigtige plads 8 sluttede italieneren Davide Valsecci, og han starter fra pole position, når sprintløbet afvikles i morgen tidlig dansk tid.

Davide Valsecci har tidligere vist, at han sagtens kan vinde fra spids, så han må siges at være storfavorit til at tage sejren i morgen.

Resultatet af hovedløbet i Malaysia.
Pos  Kører                 Team        Tid
 1.  Diego Nunes           Piquet      1t00:46.668
 2.  Kamui Kobayashi       DAMS         +    8.361
 3.  James Jakes           Super Nova   +    9.150
 4.  Roldan Rodriguez      Piquet       +   13.874
 5.  Yelmer Buurman        Ocean        +   16.805
 6.  Vitaly Petrov         Campos       +   41.457
 7.  Pastor Maldonado      ART          +   42.007
 8.  Davide Valsecchi      Durango      +   42.381
 9.  Hamad Al Fardan       iSport       +   51.152
10.  Rodolfo Gonzalez      Fisichella   +   53.240
11.  Alvaro Parente        Meritus      +   54.435
12.  Sakon Yamamoto        ART          +   59.958
13.  Michael Herck         DPR          + 1:01.473
14.  Giedo van der Garde   iSport       + 1:02.518
15.  Fabrizio Crestani     Ocean        + 1:11.958
16.  Giacomo Ricci         DPR          + 1:34.318
17.  Ricardo Teixeira      Trident      + 1:50.428
18.  Michael Dalle Stelle  Durango      + 1:51.455
19.  Javier Villa          Super Nova   +    1 omg
20.  Kevin Chen            Fisichella   +    1 omg

Udgået

     Kører                 Team        Omg.
     Marco Bonanomi        Meritus     16
     Sergio Perez          Campos      14
     Luiz Razia            Arden       10
     Jerome D’Ambrosio     DAMS        0
     Davide Rigon          Trident     0
     Edoardo Mortara       Arden       0