Nissan Motor Companys afdeling for motorsport og udvikling af højtydende og toptunet materiel, NISMO – har udviklet en sportsvognsudgave af den første masseproducerede og velkendte, 100% eldrevne Nissan LEAF – under navnet “Nissan LEAF Nismo RC”, initialerne “RC” står for Racing Competition. Målet er, at redefinere og videreudvikle “Grøn Motorsport” indenfor elbiler og aerodynamik.

Den nye Nissan LEAF Nismo RC har en vægtreduktion på 40% bla. pga. dens kulfiber chassis, men anvender identisk batteri og elmotor fra gadeversionen , og kan ved “CHAdeMO hurtig oplader anlæg” opnå 80% kapacitet på 30 minutter. Topfarten er 150km/t og klarer 0-100km/t på 6.85 sekunder – forventet køretid under løbsforhold er 20 minutter på en fuld opladning.

Udover de visuelle træk og teknologi, har de to biler dog ikke meget til fælles. Den 2-dørs racerudgave har nu batteri, motor og omformer centerplaceret, og drivlinjen er rykket fra forhjulene til baghjulene. Nismo RC er 35cm lavere, 2cm længere og 17cm breddere og er sænket 10cm i ridehøjden. Konstruktionen er 3-delt, og den har dobbelt wishbone-affjedring både for og bag, og køreren har mulighed for justering af bremsebalancen. Nissan LEAF Nismo RC anvender Bridgestone P225/40R18 racer dæk.

Nissan LEAF Nismo RC kørte i juni 2011 nogle demo-omgange på Circuit de la Sarthe forud for årets 24 timers Le Mans, og har også prøvet kræfter med hillclimb ved Goodwood Festival of Speed i England, samt været vist frem på Dubai Autodrome og ved Genéve Motor Show.