En af Danmarks p.t stærkeste gokartkørere tog søndag guldet i den uofficielle World Serie, WSK.
Danskeren viste sin styrke hele weekenden i det italienske, og var ikke på et eneste tidspunkt ude af top 3. Det betyder også at Nicolaj er strøget til tops i den samlede stilling, og fører med 93 point ned til næste mand, Ignazio D’agosto med 80 point.
Den 17-årige dansker har gang i et fantastisk bedriv, og er til dags dato en af verdens hurtigste gokartkørere. Han har på det seneste bevist klasse ved konstant at ligge i toppen i alle de internationale CIKFIA løb han deltager i, og i denne weekend gjorde han fuldstændig rent bord ved at vinde både kvalifikations heats, pre-finalen og finalen.
– Det er bare for vildt det her, det er så fedt, fortæller en træt Nicolaj Møller Madsen efter løbet.
Det sætter også bare en fortsættelse på den påbegyndte podie-succes, og det bliver denne gang Møller Madsens ottende podie i træk!