Nico Rosberg og Mercedes GP Petronas har forlænget kontrakten. Tyskeren med de finske aner bliver dermed hos sølvpilene til 2013 og et ukendt antal sæsoner frem.

Det oplyser parterne i forbindelse med Abu Dhabis Grand Prix 2011.

– Jeg er utroligt glad for at have forlænget min kontrakt med Mercedes GP Petronas-teamet. At vinde i en sølvpil vil være et af mine højdepunkter i livet, og jeg er glad for at at hjælpe vores team til at blive de bedste i Formel 1. Jeg har al mulig tillid til, at teamet vil give mig en vinderbil, og at vi vil kunne bidrage til den fantastiske arv, sølvpilene har, siger Nico Rosberg i en pressemeddelelse.

Nico Rosberg ligger før de to sidste løb i 2011 på en syvendeplads – én bedre end teamkammerat Schumacher, men 24 point efter Felipe Massa.