Nicki Thiim kom i pointene, da Carrera Cup Deutschland kørte tredje afdeling sammen med bl.a. DTM på Red Bull Ring i Østrig.

Danskeren distancerede dermed igen sin teamkammerat og tidligere Carrera Cup-mester Nicolas Armindo, der blot blev 17.

I front var det dog tidligere WTCC-kører Jaap van Lagen, der tog sejren foran Nick Tandy. Det var van Lagens første sejr i klassen og samtidig den tredje vinder i tre løb.

Sean Edwards gjorde de to selskab på podiet.

I den samlede stilling kunne Tandy udbygge føringen, da toeren Jeroen Bleekemolen endte som firer. Nicki Thiim er 10. med 18 point.

Næste løb køres på Speedway Lausitz den 19. juni.

Foto: Porsche AG