Nicki Thiims debut i Porsche Mobil 1 Supercup fik den værst tænkelige start.

Efter at have kvalificeret sig som 13. i en kvalifikation præget af vådt vejr, kom Thiim den yngre på hårdt arbejde.

Allerede på første omgang skete det, der ikke må ske i racing. Thiims teamkammerat William Langhorne skubbede danskeren af banen, så han måtte køre sig frem fra bagerst i feltet.

Det lykkedes til nogen grad, og Thiim sluttede 14. i et løb, der blev vundet af polske Kuba Giermaziak, der betegnes som et af de nye stjerneskud inden for sportsvognsracing.

– Sikke en weekend. Fantastisk endeligt at køre race på Spa. Det var svært at lære banen og Supercup-bilen i regn. Kun P13 i quali. Det var ikke den bedste weekend for mig, siger Nicki Thiim på sin Facebook-side.

Toppen i Porsche Mobil 1 Supercup på Spa-Francorchamps:

1. Kuba Giermaziak (PL), VERVA Racing Team, 26:58.941 minutes
2. René Rast (D), VELTINS Lechner Racing, + 0.531 seconds
3. Nick Tandy (GB), Konrad Motorsport, + 4.091
4. Jeroen Bleekemolen (NL), Team Abu Dhabi by tolimit, + 5.118
5. Christian Engelhart (D), Konrad Motorsport, + 8.117
6. Sean Edwards (GB), Team Abu Dhabi by tolimit, + 9.679

14 Nicki Thiim (DK) SANITEC Aquiles MRS Racing, +40.712