Foto: ADAC Motorsport/Gruppe C Photography
Nicki Thiims fornemme DTM-sæson fortsatte på Lausitzring, hvor danskeren sikrede Aston Martins første podieplacering i seriens GT3-æra.
Nicki Thiim kørte en nær perfekt løbsweekend i DTM på Lausitzring. Sønderborgenseren sikrede pole position i weekendens første løb om lørdagen, hvor en modig strategi længe så ud til at ville udløse Aston Martins første sejr i DTM’s GT3-æra.
Sådan skulle det dog ikke gå. Men Thiim og Aston Martin kom stærkt igen søndag, hvor danskeren sluttede på andenpladsen, kun 0,4 sekunder bag vinderen Matteo Cairoli.
Gult flag spændte ben i race 1
Nicki Thiim startede race 1 fra førstepladsen, men på en regnvåd bane valgte Thiim og Comtoyou Racing at satse på slicks. Dermed var Thiim helt nede på 11.-pladsen efter kun få sving. Men han holdt sin Aston Martin på banen og begyndte at finde fart på den hurtigt tørrende Lausitzring.
Værre gik det for Bastian Buus, som røg i sandfanget og udgik på første omgang.
I mellemtiden kørte Thiim sig tilbage i førersædet, og det lignede, at den risikable strategi ville give pote – indtil Timo Glocks McLaren gik i stå og udløste en full course yellow. Det kostede Thiim, der netop havde været i pit, dyrt, da flere af konkurrenterne fik et billigt pitstop. Men danskeren sluttede alligevel på
Revanche i race 2
I kvalifikationen til søndagens løb kunne Thiim ikke helt matche sin pole position fra lørdag, men han sikrede stadig et fint udgangspunkt med tredjehurtigste tid.
Søndagen forblev tør, og dermed kunne Thiim udnytte sin fart. Han overcuttede Arjun Maini og satte jagten ind på Matteo Cairoli i løbets slutfase. Danskeren pressede Cairoli hårdt, men kunne desværre ikke finde en åbning i italienerens forsvar.
Thiims stærke weekend betyder, at han ligger på sjettepladsen i mesterskabsstillingen med Matteo Cairoli på førstepladsen, kun 17 point foran.
Bastian Buus sluttede som nummer 12 i race 2.
Race 2 højdepunkter:
Race 1 højdepunkter



