Romain Grosjean var hurtigste mand i dag med en tid på 1.21.035, som var godt et halvt sekund hurtige en bedste tid i går. Vettel og Alonso kom på de efterfølgende pladser mindre end fire tiendedele langsommere.

Tredjedagen på Mugello var atter på en tør bane med overvejende sol, så perfekte betingelser at teste videre på den italienske bane.

Force India havde en del problemer med hydraulikken på deres racer i går, så Paul di Resta fik ikke så mange omgange som ventet. Derfor var han atter at finde på banen til formiddagens træning, og Hülkenberg kom så til over middag.

Det har både i dag og de øvrige dage især været udstødning og aerodynamik, der er blevet testet på Mugello. Det er forbedringer vedrørende de dele på vingerne, der fører vinden gennem vingen, som er blevet testet.

Ferrari holdt sig atter til i toppen af tidstabellen med Alonso bag rattet. Både Massa og Alonso er kommet med langt mere positive kommentarer vedrørende den nye racer. De finder den både hurtigere og mere stabil end første version af 2012 raceren.

Som tidligere nævnt er det svært sammenligne tider 100%, da der ikke testes under de helt samme vilkår. Det er især brændstofmængden, der kan variere fra bil til bil. Så på den måde adskiller tests som denne sig fra kvalifikationen til et Formel 1 løb. Det er forskellige race-opsætninger sammen med de nye dele, der testes. Ydermere er det også af stor nødvendighed, at der tilbagelægges så mange omgange som muligt, da der skal indsamles data, som ingeniørerne skal arbejde videre med på fabrikken, for at optimere bilerne endnu mere. Både til det næste løb og race-opsætninger længere henne på sæsonen.

De endelige resultater af Mugello testen må vi vente med at se til vi rammer det næste Grand Prix i Spanien.

Torsdagens tider:

1. Romain Grosjean Lotus Renault 01:21.035 66
2. Sebastian Vettel Red Bull 01:21.267 106
3. Fernando Alonso Ferrari 01:21.363 98
4. Daniel Ricciardo Scuderia Toro Rosso 01:21.604 117
5. Sergio Perez Sauber 01:22.229 118
6. Nico Hülkenberg Force India F1 01:22.325 55
7. Pastor Maldonado Williams 01:22.497 63
8. Nico Rosberg Mercedes Grand Prix 01:22.579 129
9. Oliver Turvey McLaren 01:22.662 99
10. Paul di Resta Force India F1 01:23.002 34
11. Heikki Kovalainen Caterham 01:23.169 139
12. Timo Glock Marussia 01:23.466 110