Motorsportsverdenen sørger over tabet af danske Christian Bakkerud, der gik bort søndag efter et biluheld lørdag i Wimbledon.
Den blot 26-årige, tidligere racerkører havde på sin vej op gennem karting- og racerklasserne gjort sig mange bekendtskaber – og adskillige lader deres sorg høre på diverse fora og sociale medier.
Ifølge Ekstra Bladet skulle Bakkerud, der arbejdede i shippingbranchen i London, giftes med sin kæreste i 2012.
– Jeg var virkeligt ked af at høre nyheden om Christian Bakkerud. Han var min teamkammerat i 2000 og 2011. Han var en super fyr. Alt det bedste til hans kære, skriver Giedo van der Garde
– Jeg er chokeret og trist over at høre, at min Le Mans Series-teamkammerat Christian Bakkerud omkom efter et biluheld. RIP, min ven, kommer det fra Team Kolles-kollega Narain Karthikeyan.
– er meget ked af at høre om Christian Bakkerud, der mistede livet i et biluheld. Dejlig fyr, jeg kørte modt I GP2. Jeg beder for hans familie, skriver en anden inder, F1-tester Karun Chandhok.
– Vi er så kede af at høre de forfærdelige nyheder. Christian var en af de mest charmerende mænd, jeg nogensinde har haft fornøjelsen af at kende, og alle hos Carlin er knuste over at miste en god ven, siger tidligere teamchef Trevor Carlin fra Bakkeruds Formel BMW og F3-tid.
– RIP Christian Bakkerud, et ungt liv, der blev taget alt for tidligt. Tankerne er hos venner og familie, skriver danskerens tidligere team Fortec.



