Mikkel Jensen i USA
Den amerikanske ”nyklassiker” Petit Le Mans afvikles den kommende lørdag som et 10-timers race på Road Atlanta-banen i Georgia, USA. På baggrund af sin imponerende debut på Le Mans er Mikkel Jensen hentet til start for det amerikanske topteam Starworks og deres LMP2.
Petit Le Mans er en del af det særlige langdistancemesterskab IMSA Endurance Cup, der indgår som en del af WeatherTech Sportscar Championship. Foruden Petit Le Mans omfatter mesterskabet bl.a. Daytona 24 Hours og Sebring 12 Hours.
Læs mere på seriens hjemmeside her.
Oliver og Sebastian på Monza
Oliver Rasmussen er til start for PREMA når femte afdeling af FIA Regional European F3 Championship køres på Monza den kommende weekend. Oliver er inden løbet på en samlet tredjeplads.
På samme bane er Sebastian Øgaard til start i det italienske Formel 4-mesterskab.
Læs mere på f4championship.com/ og f3regional.com/
Finale i DKM
Fjerde og sidste afdeling af Deutsche Kart Meisterschaft (DKM) finder sted den kommende weekend på banen i Oschersleben. En halv snes danskere er tilmeldt, flere med gode chancer for topplaceringer.