Det blev Mark Webber, der vandt det prestigefyldte Grand Prix i Monaco foran Nico Rosberg og Fernando Alonso.

Mark Webber og Nico Rosberg holdt deres placeringer, da starten gik. Imens var Romain Grosjean uheldig og blev påkørt og hans bil snurrede rundt, og han måtte udgå. Sebastian Vettel fik en hentet tre placeringer på første omgang fra sin startplads som nummer ni.

Mark Webber fik endnu en sejr i Monaco – han vandt også tilbage i 2010 på denne bane. Nico Rosberg blev nummer to foran Fernando Alonso, der nu fører i den samlede stilling. Sebastian Vettel blev nummer fire, så han holder sig også til i verdensmesterskabet, og kan være tilfreds med at have vundet fem placeringer fra sin ellers dårlige kvalifikation. Det skal i øvrigt nævnes at de fire første kørere var inden for kun 1.3 sekund – Formel 1 feltet er virkelig tæt i år.

Lewis Hamilton forsvarede æren for McLaren teamet med en femteplads, hvorimod Jenson Button havde et dårligt løb, og ikke kom i pointene.

Felipe Massa viste at han er tilbage, og har forbedret sig væsentlig siden sæsonstarten – han kom ind som nummer seks i dag.

Den danske chefingeniør Jakob Andreasen hos Force India fik også et godt resultat i dag, da Paul di Resta og Nico Hülkenberg blev henholdsvis nummer syv og otte.

Løbet blev en skuffelse for Michael Schumacher, der mod slutningen af løbet fik problemer med siden bil, og endte uden for pointene.

Resultatet af dagens løb:

1 Mark Webber Red Bull Racing-Renault 78 Winner
2 Nico Rosberg Mercedes 78 +0.6 secs
3 Fernando Alonso Ferrari 78 +0.9 secs
4 Sebastian Vettel Red Bull Racing-Renault 78 +1.3 secs
5 Lewis Hamilton McLaren-Mercedes 78 +4.1 secs
6 Felipe Massa Ferrari 78 +6.1 secs
7 Paul di Resta Force India-Mercedes 78 +41.5 secs
8 Nico Hulkenberg Force India-Mercedes 78 +42.5 secs
9 Kimi Räikkönen Lotus-Renault 78 +44.0 secs
10 Bruno Senna Williams-Renault 78 +44.5 secs
11 Sergio Perez Sauber-Ferrari 77 +1 Lap
12 Jean-Eric Vergne STR-Ferrari 77 +1 Lap
13 Heikki Kovalainen Caterham-Renault 77 +1 Lap
14 Timo Glock Marussia-Cosworth 77 +1 Lap
15 Narain Karthikeyan HRT-Cosworth 76 +2 Laps
16 Jenson Button McLaren-Mercedes 70 +8 Laps
Ret Daniel Ricciardo STR-Ferrari 65 +13 Laps
Ret Charles Pic Marussia-Cosworth 64 +14 Laps
Ret Michael Schumacher Mercedes 63 +15 Laps
Ret Vitaly Petrov Caterham-Renault 15 Electrical
Ret Kamui Kobayashi Sauber-Ferrari 5 Accident   damage
Ret Pedro de la Rosa HRT-Cosworth 0 Accident
Ret Pastor Maldonado Williams-Renault 0 Accident
Ret Romain Grosjean Lotus-Renault 0 Accident