Det blev Michael Schumacher, der var hurtigst – det er hele seks år siden sidst han harkørt bedste tid i en kvalifikation. Men på grund af sin straf for hændelsen i Spaniens Grand Prix, ryger han fem pladser tilbage. Derfor er det Mark Webber, der tager Pole Position foran Nico Rosberg og Lewis Hamilton.

Det blev en rigtig tæt kvalifikation, hvor førstepladsen skiftede til sidste sekund af Q3.

Mercedes viste sig at være det stærkeste team i dag, og det kom noget uventet ovenpå at Lotus og Ferrari har været i front under de to første træninger. Michael Schumacher kørte meget overraskende hurtigste tid, men bliver deklasseret fem pladser på grund af FIAs straf for hans kørsel i Spaniens Grand Prix. Nico Rosberg kom ind i tredjebedste tid, men starter toer.

Mark Webber viste sig som den stærkeste kører hos Red Bull, og kom ind i næstbedste tid, men det giver ham alligevel Pole Position. Sebastian Vettel fik en rigtig dårlig kvalifikation ligesom i Spanien, så han starter helt nede som nummer ti i morgen.

Lewis Hamilton kørte fjerdehurtigste tid, men starter treer imorgen. Formkurven er dog dykket noget for McLaren teamet, og Jenson Button kom ikke videre fra Q2 idag.

Romain Grosjean kom ind med femtebedste tid i i sin Lotus racer, og starter på grund af Schumachers straf som firer imorgen. Kimi Räikkönen måtte nøjes med ottendepladsen.

Ferrari har set stærk ud i Monaco, og Massa har været bedre kørende end i lang tid. Fernando Alonso endte med sjette bedste tid efterfulgt af Massa på syvendepladsen. Dog vil Alonso starte som femmer imorgen søndag, med Schumacher lige bagefter.

Pastor Maldonado fik ordnet sin racer efter uheldet i FP3, men blev kun nummer ni i dag.

I morgen venter der igen et tæt og spændende løb, hvor i hvert fald fem teams vil kæmpe med om sejren.

Dagens resultat:

1   Michael Schumacher Mercedes 1:15.873   1:15.062   1:14.301
2   Mark Webber Red Bull Racing-Renault 1:16.013   1:15.035   1:14.381
3   Nico Rosberg Mercedes 1:15.900   1:15.022   1:14.448
4   Lewis Hamilton McLaren-Mercedes 1:16.063   1:15.166   1:14.583
5   Romain Grosjean Lotus-Renault 1:15.718   1:15.219   1:14.639
6   Fernando Alonso Ferrari 1:16.153   1:15.128   1:14.948
7   Felipe Massa Ferrari 1:15.983   1:14.911   1:15.049
8   Kimi Räikkönen Lotus-Renault 1:15.889   1:15.322   1:15.199
9   Pastor Maldonado Williams-Renault 1:16.017   1:15.026   1:15.245
10   Sebastian Vettel Red Bull Racing-Renault 1:15.757   1:15.234
11   Nico Hulkenberg Force India-Mercedes 1:15.418   1:15.421
12   Kamui Kobayashi Sauber-Ferrari 1:15.648   1:15.508
13   Jenson Button McLaren-Mercedes 1:16.399   1:15.536
14   Bruno Senna Williams-Renault 1:15.923   1:15.709
15   Paul di Resta Force India-Mercedes 1:16.062   1:15.718
16   Daniel Ricciardo STR-Ferrari 1:16.360   1:15.878
17   Jean-Eric Vergne STR-Ferrari 1:16.491   1:16.885
18   Heikki Kovalainen Caterham-Renault 1:16.538
19   Vitaly Petrov Caterham-Renault 1:17.404
20   Timo Glock Marussia-Cosworth 1:17.947
21   Pedro de la Rosa HRT-Cosworth 1:18.096
22   Charles Pic Marussia-Cosworth 1:18.476
23   Narain Karthikeyan HRT-Cosworth 1:19.310
24   Sergio Perez Sauber-Ferrari