I denne weekend skal kørerne ud på den legendariske bane i Monaco. Det er en helt anderledes bane end alle de andre, og en bane, der ikke har den samme sikkerhed, som kræves at en moderne bane. Samtidig har den hurtigste bil ikke de samme fordele, som den normalt har.
Det er også en bane, hvor der ikke tidligere har været ret mange overhalinger. I år har der takket være DRS, KERS og de nye dæk været rigtig mange overhalinger. Det kan måske også hjælpe i Monaco, selvom DRS zonen er flyttet fra tunnellen til start/mål langsiden, da man mener, det var for farligt i tunnellen. Lewis Hamilton siger om den nye DRS zone:
– Jeg tror kun, det er omkring 300 meter, så det er temmelig kort, og ikke er langt nok til at et godt angreb på bilen foran. Jeg tror, at aerodynamikken først virkelig begynde at arbejde ordentligt, når vi har nået bremsepunktet ved Ste Devote, så jeg tror ikke, vi vil se alt for mange DRS relaterede overhalinger.
Pirelli har for første gang deres super soft dæk med til en race-weekend. Det er et dæk, som ingen har prøvet før, og det vil derfor give noget ekstra spænding i løbet. Supersoft får følgeskab af soft, og det betyder masser af greb til kørerne.Og Pirelli’s motorsportschef, Paul Hembery, tror godt de bløde dæk kan holde:
– Vi vil gerne se en to-stop strategi og baseret på Melbourne, så bør det være muligt på en lavhastighedsbane, selvom Melbourne har ikke de virkelige skarpe sving, som der er i Monaco. Så det kommer til at afhænge af, hvor meget hjulspin vi får.
Webber vandt løbet i Monaco sidste år, og har også tidligere gjort det godt på den legendariske bane. Han må også regnede blandt favoritterne i år:
– Det er en bane, som jeg altid gør det rimeligt godt på, og jeg har nogle af mine bedste minder som racerkører herfra. Det er helt klart en krævende bybane, som kræver utrolig koncentration og besindelse for kørerne i hele weekenden, begyndende med torsdagens træning.
Sebastian Vettel er selvsagt en af favoritterne til en sejr, men på banen i Monaco er det ikke altid den bedste bil, der vinder. Derfor kan mange være i spil til en sejr, og kørere som Alonso, Hamilton, Button og Schumacher er bare nogen af dem, der kan kæmpe med om sejren. Måske også Renault er med, da det gik ret godt sidste år.
Se referat fra sidste års løb, hvor Webber vandt foran Vettel og Kubica.
Husk – du kan finde spilforslag og odds på Tipsomtips.com – klik her.
Foto: Mark Thompson/Getty Images – Red Bull efter sidste års løb