Frederik Vesti tog måske karrierens vigtigste pole position, da han fredag satte hurtigste tid i fyrstendømmet.

Traditionen tro var FIA F2 Championship-kvalifikationen delt i to, og her skulle Frederik Vesti køre i anden gruppe. Og det var også her, at polesitter skulle findes i en dyst mellem danskeren og hans tidligere teamkammerat, Theo Pourchaire, der var hurtigste mand sidste år.

Vesti satte tiden 1:21,053, marginalt foran franskmanden i ART Grand Prix-teamet. Dog klemte Victor Martins sig ind mellem de to med sin tid fra den første gruppe.

Det var anden løbsweekend i træk, at Prema var hurtigst. Dog var Vestis teamkammerat Bearman ikke helt med fremme denne gang.

Isack Hadjar vil starte forrest i lørdagens sprint race, hvor man vender top 10 fra kvalifikationen. Vesti har den altafgørende første startposition i feature race søndag.

Lørdagens sprint race køres klokken 1415. Søndag kører Vesti fra fronten allerede 9.40.

Se resultaterne her.

Følg løbene på Viaplay.