Årets sidste afdeling i dette års TCR-sæson blev kørt i dag. Mesteren skulle findes, og selv om der var en teoretisk mulighed, så var der ikke rigtig nogen som troede på andre end vanemester Kasper H. Jensen. Med pole position og sejr i første løb lå det næsten til højrebenet.

Motorsport er dog en sport, hvor alt kan ske, og det skete desværre for Jan Magnussen, der efter en flot andenplads i dagens første heat stadig havde en chance for at blive mester. En chance, men den var der. Desværre ville en påkørsel i heat to, at Jans chancer blev udspillet, Kasper H. Jensen vandt sin nyeste titel med et heat tilbage.

Med Jan ude af heat to var der ingen grund til at oversatse, og Kasper kørte en niendeplads hjem, som var nok til at cementere mesterskabet. Philip Lindberg der kom på podiet i GP Danmark tog sejren hjem foran Mike Halder og Kevin Brandsborg. Nicolai Sylvest tog plads fire, og det betød, at der stadig var kamp om plads to og tre i mesterskabet til det sidste.

Med mesterskabet i hus kunne Kasper H. køre mere frit. Mike Halder var dog klar i hovedet og vidste at en sejr ville betyde, at han blev nummer to i mesterskabet. Kasper pressede, men Mike afslog og 15 minutter og en omgang senere tog den tyske kører årets sidste ternede flag i TCR.

Det sikrede ham plads to i mesterskabet, mens Nicolai Sylvest tog plads tre på podiet. Jan Magnussen slutter firer i mesterskabet.

En spændende sæson er slut med nye interessante navne og sandsynligvis visse ændringer til sæson 2024. Meteor Racing vandt Trofeo-mesterskabet, men har sat deres biler til salg. Gustav Birch tog u25-titlen og GMB Motorsport tog teammesterskabet.