Michelle Gatting og teamkammeraterne Doriane Pin og Sarah Bovy skrev (igen) historie, da Iron Dames-holdet i Ferrari #83 tog sejren i LMGTE-klassen i European Le Mans Series-finalen, 4 Hours of Portimao.

Det var første gang, et hold udelukkende bestående af kvinder vinder en afdeling af ELMS.

Sejren kom i hus efter godt, strategisk arbejde af en hurtige Ferrari-trio, og de kunne hæve det øverste trofæ foran Gattings landsmænd Marco Sørensen og Oman Racing with TF Sport på andenpladsen og Car Guy Racing Ferrari med Mikkel Jensen/Frederik Schandorff på tredjepladsen!

Malthe Jakobsen kunne på dagen lade sig hylde som ELMS-mester i LMP3-klassen.